3. Oktober 1937

”Det er da morsomt at leve” og ”Brudesengen” på Det Kongelige Teater.

Skrev et langt Brev til Preben, derefter skrev jeg til Landsretssagfører Eigenbrod i Odense om Hjælpen til Chr. Jørgensen i Handrup og til Hæmmer og om Striden med Odense Teater. Var til Eftermiddagsforestilling på Det Kongelige Teater og så Peter Egges Det er da morsomt at leve, og Paul Schlüters Brudesengen, i hvilket sidste Stykke Ilona Wieselmann spillede godt, min Distraktion tager sådan til, at jeg ikke kunne genkende Henrik Knuth. Siden min Omvendelse taler jeg venligt til Frøken Brandt, der jævnligt spiser på Terminus for at være i Nærheden af mig.

Det er da morsomt at leve på Det Kongelige Teater. Fotografi 1936. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti