3. Oktober 1944

”Båndet” på Allé-Scenen.

Var til Premieren på Allé-Scenen, hvor der havde været udsolgt i en hel Uge; der var Masser af Bekendte; jeg sad ved Siden af den pæne, men meget snobbede Fru Direktør William Hansen og hendes Mand; det var lykkedes de Damer, der render efter mig, at få Billet. Karl Gustav var fremragende som Raskolnikov; han har kun et Par Replikker at sige, men skal virke ved sit stumme Spil. Leck Fischers Enakter var modbydelig rå; når Leck-Fischer siger ”et Bordel; er det, som når jeg siger et Par Handsker eller en Hat.” i Strindbergs Båndet, var min Søn Dommeren, og jeg mærkede, i hvor høj rad han er afhængig af Instruktionen. Makwarth har åbenbart Indflydelse på ham; forbavsende som hans Fornemhed træder frem overfor så godt som alle Københavns Skuespillere; det samme kan man ikke sige om Eyvind Johan-Svendsen, der spillede Baronen; han blev modtaget med megen Varme af Publikum; heldigt, at han ikke var beruset. Også Siegfried Johansen blev modtaget med megen Glæde i Leck Fischer Stykke efter den lange Sygdom, blot Helbredelsen må være reel; men det er den vist ikke.

Skuespillerne Eyvind Johan-Svendsen (1896-1946) og Inge Hvid-Møller (1912-1970) i Båndet på Allé-Scenen. Fotografi 1944. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti