30. Oktober 1931

”Røverne” på Odense Teater.

Brev fra Direktør Thorvald Larsen, der ønskede en Forhandling angående Opførelsen af Røverne. Kørte til Odense om Eftermiddagen og drøftede længe Røvernes Opførelse med Direktøren. Jeg holdt bestemt på, at vi skulle benytte Mannheimer Udgavens Havescene i Riis-Knudsens Oversættelse i Stedet for P.A. Rosenbergs korte Gengivelse af den senere Udgave. Så får man den meget virkningsfulde Scene mellem Amalie og Hermann med, og det forekommer mig, at Genkendelsen ved Hjælp af Ringen er både langt smukkere og desuden lettere forståeligt for de mange, der ikke er fortrolige med Schiller. Thorvald Larsen læste for mig et Brev fra Riis-Knudsen, der var fuld af Lovtaler om mig. Direktøren sagde, at Skuespillerne med Undtagelse af Frøken Schwarz og Starck var gået med Ængstelse til Deres Opgaver.

Skuespillerne Clara Schwartz (1893-1955) og Hans Starck (1888-1961) i Røverne på Odense Teater. Fotografi 1931. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti