31. Marts 1947

”Og derfor dræber jeg” på Betty Nansen Teatret.

Glæder mig meget til Erlings Besøg imorgen. Fru Andersen besøgte mig, hun var meget urolig for Svigersønnen, der endnu stadig er i russisk Krigsfangenskab, medens Datteren har måttet flytte ned til Eckernförde, for at varetage Munches store Fiskeimportforretning. Hun skriver om Sulten, der blandt andet plager Mandens Broderbørn, to af dem har fået aldeles opsvulmede Maver som følge, de andre svinder ind, lige modsat. Fru Andersen talte om Russerfaren, der får Næring ved den Nød, som hersker i Europa. Inden jeg gik i Allé-scenen, at se Lystspilgyseren Og derfor dræber jeg, spiste jeg i Drachmannskroen, jeg fik mindre end intet ud af Forestillingen, der for mig så godt som blev en Pantomime, en af de værste var Karl Gustav, der talte så hurtigt, at Ordene fløj fra ham, som Fuglene fra et Fugleslagsmål, andre slugte Ordene, den eneste jeg kunne forstå, var Knud Almar.

Og derfor dræber jeg på Betty Nansen Teatret. Fotocollage 1947. Teatermuseet i Hofteatret.

Årti