4. August 1944

”Teatertosset” i biografen.

Havde en Del Godskorrespondance; glimrende Driftsoverskud på Korsebølle; Lovede at hjælpe Godslæge Rasmussens Enke, der gerne vil have den ene Søn på Sorø Akademi. Om Eftermiddagen så jeg Filmen Teatertosset på Carlton-Teatret. Der gives i Virkeligheden ikke små Roller, det sad jeg og tænkte på, da jeg så den unge Neergaard som ”Svejeren”; han bliver nok til noget, ubegribeligt at Bartholdy, der dog er Præst, kan synes så godt om denne Film; men som moderne Teolog skal han være liberal. Spiste i Drachmannskroen.

Skuespilleren Preben Neergaard (1920-1990). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.

Årti