4. Maj 1915

Tog med Toget nordpå. I Kupeen talte jeg med en Handelsrejsende, der fortalte mig, at oppe ved Limfjorden var alt [var] indrettet på at søge hindret, at Tyskerne trængte videre nord på ifald de skulle foretage Indfald i Nørrejylland. Der var Pigtrådshegn overalt, og Bådene lå parate for at overføre vore Tropper. Jeg ængstes for at den Sejr, som Tyskerne påstår at have vundet i Karpaterne skal skræmme Italienerne fra at erklære Krig, denne Italienske Krigserklæring venter hele Verden i åndeløs Spænding på. I Horsens cyklede jeg ud af Byen, standsende på Broen over Gudenå, kørte støt og roligt, havde Medvind, Vejen var ug, så det var allright. En sådan Cykeltur er dog noget af det bedste i mit Liv, heldigvis tåler jeg det godt, bliver hverken træt eller enerveret af det, i gamle Dage kneb det for mig med at sove efter Cykelturene, nu er der aldrig noget i Vejen, så i nogen Retninger må jeg være blevet raskere. Jeg var sulten som en Ulv da jeg kom til Brædstrup og jeg spiste da også med en glubende Appetit i den pæne og afholdte Kro omgivet af Billeder af grundtvigianismens Koryfæer. Den pæne Pige fortalte mig på spørgsmål, at jeg sikkert ville få Adgang til Løndals Have. En Strøm af Tanker rullede mod Viggo, nu da jeg var i hans Hjemstavn, skønt han selv er langt borte i Paris. En hel statelig By, denne Brædstrup, henved 2000 Indbyggere og med en Barberstue, der kan sige Sparto til de københavnske. Ved 6-Tiden kom jeg til Løndal, der ligger lige ud til Horsens-Silkeborg Landeveje, helt omgivet af Skov. Foran Portalen græssede et hvidgråt Æsel og to hvide Kalkuner. Jeg spurgte en Havearbejder om jeg kunne komme ind og se Haven, hvad han noget nølende gav sit Samtykke til, jeg måtte love ikke at komme for nær ved Hovedbygningen. Situationen havde sin store Charme og sin Komik: Jeg, Viggo Jarls store Kærlighed, hans bedste Ven, færdes inkognito på hans Forældres Enemærker. Overalt i Haven var der Sandstenskrukker, der gjorde megen Virkning. Bronzeafstøbninger af Viggos Hovedværker stod foran Husets Haveside, og over den laveste Etage, på Frontonen, hans imposante Komposition Naturen vågner. Bag Løndal ligger en stille Skovsø, jeg så ud over den og de høje Lyngbakker, på hvilke Viggo i Eftersommeren hver Aften ved Solnedgang kastede sig ned og bad, at Frankrig måtte vinde Sejr, det var i September 1914, og er det egentlig kommet Skridt videre? Der var kort før Silkeborg nogle Strækninger, der ganske havde et rhinsk Bjerglandskabs Karakter. Ved 7-Tiden kom jeg til Silkeborg.