4. Oktober 1895

Jeg var om Aftenen henne i Dagmarteatret at se Varulven og César Girodot. Særlig det sidste Stykke gik i en betydelig mere afrundet Skikkelse end ved Premieren og der var mere festivitas over Neumanns Isidore. Ham og Søsteren Fru Math-Nielsen som det gerrige Ægtepar er det ligefrem Nydelsen at se på, den sarteste Melankoliker må le. Jeg sad ved Siden af Hans Beck og Frue, overfor hvilke jeg tillod mig at kritisere Det Kgl. Teaters Ledelse, siden Beck er blevet Balletmester er han imidlertid adskilligt mindre kritisk.