5. December 1938

”Opstandelse” på Det Ny Teater.

Var om Aftenen i Det Ny Teater og så Leo Tolstojs Opstandelse, som gjorde et langt stærkere Indtryk på mig, end da jeg forrige Gang så Stykket på Det Kongelige Teater, hvor Emma Lange havde sin Glansrolle som Katusha. Det er vel fordi jeg er kommet Tolstoj nærmere siden da og bedre forstår ham; Tolstoj forekommer mig at være Jordens bedste Præst og Prædikant og det bedste Menneske, der har levet siden Jesus. Jeg generer mig ikke længere ved at græde i Teatret, jeg græd meget. Angelo Bruun var Fyrsten og spillede smukt og sjælfuldt. Jeg føler, at jeg skal en gang igen hen at se Opstandelse.

Skuespilleren Angelo Bruun (1898-1956) som ældre. Fotografi cirka 1955. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti