5. Februar 1932

Kørte til Odense 4¼. Var først inde hos Lind at blive adoniseret og så henne på Teatret at hente Billetter. Spiste på Grand Hotel, hvor jeg bagefter talte lidt med Apoteker Schulzes, der også skulle i Teatret. Mussets Et Lune blev udmærket spillet, navnlig af Frøken Schwarz, der som Fru de Lerz meget lignede Kejserinde Eugenie, Starck havde en uheldig Maske. I Feriegæsterne lagde jeg nøje Mærke til Snertinge som Knud, han vil med Tiden blive en god Elsker, der er megen Erotik over ham, hans Blik er fyldt af Varme og Inderlighed, han har også sit eget Ansigt og går ikke ad den slagne Landevej, den henrivende Sang ”Da nylig jeg sad med mig selv i Strid” sang han så jeg fik Tårer i Øjnene. Talte med mange Bekendte, længst med Karl Jørgensen, som jeg fik Lejlighed til at komplimentere for hans Karl Moor, jeg kunne mærke, at han var glad ved at træffe mig.