5. Maj 1940

”Jorden rundt i 80 Dage” på Nørrebros Teater.

Havde en rar Eftermiddag henne i Nørrebros Teater, hvor Jorden rundt i 80 Dage blev opført. Da jeg som Dreng så Stykket på Casino i halvfjerdserne, varede Forestilling fra 6 til 12, i stive 6 Timer, nu blev det i et forrygende Tempo jaget af i 2 Timer. Spændingen var der; men alt det, der vakte så meget Opsigt i halvfjerdserne, som f. Ex. Dampskibet Mongolias Indsejling på Scenen, var resolut strøget; i Filmens Tidsalder imponerer den Slags ikke. Der blev taget lettere på det. Skuespillerne var ikke så højtideligt, Phileas Fogg er ikke flegmatisk men en rask energisk, ret munter Mand; det er et godt Stykke, som altid vil virke på Sindene. Hvor er Scenerne på Hotellet i Liverpool og Slutningen godt konstruerede, skønt man ved det ikke, sidder man alligevel ganske åndeløs.

Lensgreven og forfatteren Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947). Fotografi cirka 1930. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.

Årti