5. Oktober 1941

”Frøkenklostret” på Folketeatret.

Arbejdede særlig godt idag. Var til Eftermiddagsforestilling i Folketeatret, hvor jeg så Breidals Frøkenklostret. Det er Vallø med lettere Omskrivninger; ikke set med absolut usympatiske Blikke. Der er adskillige forkerte Ting og Fjolletheder i Stykket, men når man huske på, at Forfatteren hører til ”Politikens” Hus, er Fordomsfriheden i Stykket al Ære værd; i hver Tilfælde interesserede Stykket mig og Opførelsen med. Frøken Garland spilede Dekanessen med en sådan Fornemhed, at havde hun sagt til en, at hun var Enkedronning, ville man have taget hende på Ordet; tæt op med hende kom Ellen Gottschalch som en af Konventualinderne. Havde en rar Aften med Læsning i det nu lune Værelse.
 

Skuespillerne Lis Smed (1914-1944) og Ellen Gottschalch (1894-1981) i Frøkenklostret på Folketeatret. Fotografi 1941. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti