6. August 1941

Imorges kom der Brev fra Karl Gustav, der skriver overstrømmende kærligt, men kan jeg stole på alle disse Kærlighedsforsikringer? Ikke et beklagende Ord om at han har forsømt mig så længe; taler om at komme snart. Gik op i det kongelige Bibliotek og arbejdede nogle Timer. Var så sikker på, at Karl Gustav skulle komme idag, men han kom [ikke]. Skrev til ham, at det var bedre, det blev som da jeg boede på Hotel Terminus, så han for Fremtiden gennem Henrik telefonerede til mig Dag og Tid på Dagen, hvor han ville besøge mig; forklarede ham, at sådan som det var nu holdt jeg ikke til det, denne stadige Uvished sled på mine Kræfter, jeg måtte vide, når han kom, og ikke de vage Forsikringer om, at han kom inden Premieren, inden Skagensrejsen, i denne uge, forklarede ham, at han måtte tage Hensyn til min Alder. Det lettede noget mit Sind at få dette skrevet; gik selv hen med Brevet og lagde det i Brevkassen ved Siden af Vesterbrogades Posthus; Brevet var kærligt, men alvorlig, nu håber jeg, han vil indse sin Uret imod mig. Jeg har overvældet dette Menneske med Velgerninger og skulle gerne høste andet end Utak. Var om Aftenen henne at høre den unge meget lovende Sanger Frantz Rabinowitz, der før har været Forvalter på nogle Herregårde; ikke desto mindre er han meget distingveret, han er desuden meget smuk, høj, slank, mørkhåret; Stemmen er Baryton, og nogle af Tonerne ualmindelig smukke.