6. Marts 1931

Sad længe oppe hos Starck, som var glad og ligevægtig efter sit Genengagement. Han bad mig meget fastholde min Plan om Don Carlos, da det efter hans Mening ville trække. Starck talte om de mange Mænd i Odense, der gerne ville i Lag med ham og fulgte efter ham på Gaden, men han ville ikke have noget med det at gøre, han lever et pænt og roligt Liv og læser meget, især nyere fransk Litteratur med Forkærlighed André Gide ligesom Viggo Jarl. Så gik jeg hen på Grand Hotel og satte mig ved mit sædvanlige Bord, spiste saltet Sild med varme Kartofler og smør, kold Flæskesteg med Rødbeder og Smørrebrød, et Par Konditorkager til sidst, drak kold Mælk dertil – nu har jeg ikke siden første September drukket en Dråbe Spiritus. Efter Middagen gik jeg lidt og drømte og sværmede på Gange på første Sal og følte mig som på rejse. Sneen hvirvlede ned, da jeg gik hen på Teatret til Den gamle Præst, Ord er for fattige til at skildre Poul Reumerts Præstation, som Grev Trolle. Man er ofte tilbøjelig til når man har set en afdød Storhed i en Rolle at sammenligne og at være uretfærdig mod den nye. Reumert var bedre end Karl Mantzus. Mantzius kunne ikke med sin bedste Vilje gøre en Figur elskværdig, Reumert gjorde Grev Trolle elskværdig, indtagende, lidt drenget, og så var der så meget Pace i ham – med samt den morsomme, klædende lette fynske Accent, var han en fin Mand. Alle de andre Optrædende var gode, Mervild havde som ”Pastor” Jensen anlagt en uhyggelig Maske som Rasputin. Det var så koldt under Hjemkørslen at det bed [i] mine Øren til trods for den tæt lukkede Automobil.