7. December 1942

Karl Gustav Ahlefeldt forlader Betty Nansen Teatret.

Karl Gustav har ladet sig engagere til Frederiksberg Teater; så har Direktør Melsing da endelig fået sit brændende Ønske opfyldt, jeg afbryder så Forhandlingerne med Riddersalen efter min Søns mindre hensynsfulde Optræden. Karl Gustav forlader Betty Nansen Teatret, fordi Henrik Bentzon har så megen Indflydelse; det bliver lige sådan på Frederiksberg Teater, hvor Direktør Melsings hurtig skiftende Elskere føre det store Ord. Bartholdy var hos mig om Eftermiddagen; han var meget opfyldt af det, der er overgået Biskop Amundsen, hvis Datter er blevet idømt 13 Års Tugthus som Straf fordi hun har skjult en Spion, der kom fra England dalende ned i en Faldskærm; den pågældende er en Balslev, Fætter til Frøken Amundsen, der unægtelig er en meget letsindig Person.

Skuespilleren Karl Gustav Ahlefeldt (1910-1985). Fotografi cirka 1940. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti