7. Januar 1917

Jeg var til Eftermiddagsforestilling i Dagmarteatret og så Strindbergs dejlige Et Drømmespil. Mest glædede jeg mig over Scenerne mellem Advokaten og Indras Datter, der var en Replik, der tiltalte mig så meget, han minder hende om deres Aftale, at der mellem dem aldrig må være korte Betoninger. Det, som så tit kommer frem i mine Drømme, det at jeg trods alle mine Eksaminer må sidde på Skolebænken og begynde forfra kommer også frem her. Bagefter fik jeg en udmærket Middag her på Hotellet, i Nærheden af mig sad to meget smukke og elegante Herrer.