8. December 1936

Wallis Simpson og den engelske konge.

Den snedige Satan til Fru Simpson har nu fundet på at proklamere i Bladene, at hun giver Afkald på Kong Edvard, et bedre Middel til at holde ham fast kunne hun næppe have fundet på. Var hos Tandlægen og mødtes bagefter på det hyggelige og comfortable Hotel Terminus, hvor jeg skulle have et Møde med Overlæge Wegge, han mente, at jeg snart burde tage hjem til Lundsgaard, Dr. Borberg er af en ganske anden Mening. Wegge sagde, at det gode Publikum holdt sig borte fra Odense Teater, og at det øvrige Publikum var begyndt at blive ked af alle de letbenede Stykker, Rungwald serverede.

Mrs. Wallis Simpson (1896-1986), senere hertuginde af Windsor. Fotografi af May Ray 1935. Privateje.

Årti