8. Januar 1895

Jeg var henne på Folketeatret at se Sardous Madam Sans-Gene, der har gjort så stor Lykke på samtlige Europas større Scener. Det er ret aparte at blive hensat til det første Kejserdømmes Glanstid, at se Napoleon vandre rundt på Scenen at se Folk i Begyndelsen af Stykket som Underofficerer og Vaskepiger og senere møde dem som Marskaller og hertuginder. Martinius Nielsen har selv udenfor Teatret en umiskendelig Lighed med den store Kejser, og når han nu iføres den traditionelle Dragt og får en Hårlok ned i Panden tror man at se denne den nyeste Tids Afgud. Direktørens Datter, Johanne Abrahams er lige slagfærdig som Vaskerpige og som Hertuginde af Danzig. Hun er fuldstændig – og i alle Retning veludrustet Talent, man forbavses over at dette er en Debutantinde.