8. Oktober 1894

Dagmarteatrets Udførelse af Oehlenschlägers Stærkodder blev et nyt Led i Kæden af smukke Tragedie-aftener denne Scene har haft så mange af. Selvfølgelig var Wiehe og Frøken Blad, der som Eigil og Helga plukkede de fleste kunstneriske Laurbær. Med disse to kunne Oehlenschlägers Tragedier endnu begejstre Publikum, thi de er er noget nær de eneste af alle vore Skuespillere, der have hans Ånd i sig, således skal den unge nordiske Helt være, ung, kæk, fuld af Varme og Begejstring, med denne skønne malmfulde Stemmeklang, hun yndig, jomfruelig, elskovshed og med det støtte og kække Blik i Øjet. Således var Wiehe og Frøken Blad. Medens disse to nåede Idealet og hævede alle os Tilskuere op til en højere Sfære langt bort fra det tomme og dagligdags, må det indrømmes at de øvrige Personer stod langt under dem[,] selv om Totalindtrykket var tilfredsstillende.