9. September 1895

Et Sidestykke til Fader så jeg i Aften på Dagmarteatret i Edgar Høyers nye Stykke Etatsrådens Stiftelse. Departementschef Andersen forfølger ligesom han med blindt Had alle de nye Bevægelser i Tiden, kun det, som havde Kurs i hans Ungdom duer til noget. I hans Hjem skulle Konen og hans voksne Børn kun hylde hans Meninger, han går så vidt at han truer med at vise sin talentfulde Søn ud af Huset fordi han har begået den frygtelige Forbrydelse at udstille to Malerier på Charlottenborg. Han ligefrem svælger med Velbehag i Livsløgnen hvad der kan ses af følgende Replikker. Faderen: ”Jeg holder af at mine Børn tale og handle frit efter deres eget Hoved – selvfølgelig indenfor visse Grænser.” Sønnen: ”Som Du selv vil trække.” Faderen: ”Ja naturligvis.” Denne Søn spilles af Albrecht Schmidt, der mere og mere synes mig at komme til at ligne afdøde Wulf, han har det samme tørre Lune og den samme overlegne Sikkerhed i at turnere Replikkerne og så en hel Del Elskværdighed. Hvad han endnu mangler er Mimik. Hans Hovedform er smukt ovalt og hans Træk i ren klassisk Stil.