Efter gudstjenesten talte jeg med Pastor Nielsen om Kaj Munks Ordet, han sagde, at Udgangspunktet i Stykket er forkert, et Menneske gør ingen Mirakler i Kraft af sin Tro, men Vorherre bruger Mennesker til gennem dem at gøre Mirakler.
Det Kongelige Teaters Stærekasse bliver nu nedlagt, det har været en grundig Fiasko med den Talescene, Venstre synes nærmest stemt for Det Kongelige Teaters Afskaffelse, Borgbjerg kæmper med rosværdig Iver for Bevarelsen.
Hertuginden af Cumberland er død. Jeg mindes langt tilbage i Tiden, allerede i Foråret 1878 så jeg hende fra Vinduet på Sct. Anna Plads No 5, hun var dengang ung Pige, jeg så hende stå udenfor Garnisonskirken.
Forfærdelige Begivenheder nede i Berlin, ubegribelig er den Dumhed, der har drevet Kommunisterne til at afbrænde Rigsdagsbygningen et Par Dage før Valget og derved give Hitlers Regering et velkomment Påskud til Undtagelseslove imod Omstyrtningspartierne.
Pænt Brev fra Frøken Clara Schwartz, der skriver om Karl Gustav Olsen, at han er et elskeligt Menneske.
Finansminister Bramsnæs bor altid hos Preben, når han er i London med Kommissionen. Preben synes så godt om ham og forbavses over denne socialdemokratiske Ministers Foragt for Rigsdage, Parlamentarisme og Folkenes Forbund.
Måtte atter mægle mellem Thorvald Larsen og Starck, det er jeg snart ked af.
Var med Frøken Bernild i Det Kgl. Teater at se Heibergs En Sjæl efter Døden og Helge Rodes Alt er godt.
Fortvivlet Brev fra Starck, der e gået ind i de arbejdsløse Skuespilleres Række, der udgør 36 Procent af Landets Skuespillere; Starck har uden Resultat antichambreret hos de tarveligste Provinsdirektører.
Glædede mig ved at læse Valdemar Rørdams dejlige Prolog, der blev fremsagt af Roose ved Festen for H.P. Hansens Minde, gid jeg havde været på Det Kongelige Teater den Aften, men jeg er for træt.
Atter Uro i Frankrig, Blums højre Hånd, Indenrigsminister Salengro har taget sig af Dage ved Gasforgiftning, efter at hans politiske Modstandere have beskyldt ham for at være deserteret under Verdenskrigen og være løbet over til Preusserne. Hvorledes er det mon med denne Desertion?
Skrev et langt Brev til Preben og bebrejdede ham hans næsegruse Beundring for Stauning, der naturligvis har smigret Preben under sit Ophold i London, og det kan Preben ikke stå for. Stauning er en foragtelig Karl, fordrukken og usædelig.
Var i Det Kongelige Teater og så Strindbergs Dødsdansen med Poul Reumert og Bodil Ipsen i Hovedrollerne. Ja nu er altså Reumert vendt tilbage til Kongens Nytorv, Johannes Poulsen fnyser vist af Vrede, han har gjort hvad han kunne for at holde Reumert borte.
De pjattede Københavnere taler om det gamle, halvrådne, grimme, brandfarlige Dagmarteaters Nedrivelse som om en National Ulykke, så blæse være med det, om Slottene med deres store Kulturværdier omskabes til Galeanstalter eller Rekreationshjem.
Var henne at besøge Direktør Thorvald Larsen på Folketeatret. Han så ikke så mørkt på Teaterforholdene, idet både Casino og Nørrebro Teater reddes.
De flest af Bladene beskæftige sig indgående med min Strid med Odense Teater, ”Børsen” skriver meget pænt, at det er usømmeligt af Skuespillerne ved Trusler at ville tiltvinge sig en Gave; i Berlingske skriver ”Ærbødigst” et meget morsomt Vers om Sagen.
Var i Det Kgl. Teater at se Alfred de Mussets En Caprice, hvori Poul Reumert spillede dårligt. Derefter spilledes Heibergs Aprilsnarrene.