Havde Frøken Fibiger og Jomfru Petersen hver for sig oppe hos mig for at give dem Instrukser vedrørende de kommende Dages Rykind af Gæster. De to Damer ligger nok, efter hvad jeg hører, mere end nogensinde i Hårene på hinanden, formodentlig har den arrige Jomfru Petersen Hovedskylden.
Leths og Haffner rejste om Morgenen tidlig over Ullerslev. Lunde kom Kl. 10 for at tilse Statshønseriet – hvor er den skikkelige Mand langsom.
Havde en Del Skriveri om Morgenen. Så sammen med Reimers på mine Billeder og Kunstsager. Efter Frokost kørte vi ud i Charabanc. Luften var lidt fugtig og blød, med en ganske fin Dis.
Kl. 10 satte vi os alle 3 i den åbne Landauer og kørte under munter Samtale og Spøg til Odense, hvor vi i den allerbedste Stemning spiste Frokost og bagefter besørgede en Bunke Ansigtskort. Beså det indre af Domkirken og aflagde et Besøg i H.C. Andersens Hus.
Drak Te sammen med Paul og besørgede så en Del Skriveri. Meget lystige ved Frokosten og ganske overstadige bagefter inde i den tyrkiske Stue, jeg gennemlever une seconde jeunesse i disse vidunderlige uforglemmelige Dage.
Med 11 Toget rejste mine to Gæster, og jeg var alene i det store Hus. Allerup så efter den bortkørende Vogn med et døende Blik. Jeg gik ud i Marken og havde desuden en lang Forhandling i Hønseriet med Rasmus. Med Conradsen talte jeg længe oppe på Avlsgården og gik så alle Markerne rundt.
Var efter Te inde at sige Godmorgen til Moder, der lå i Sengen og læste Aviserne. Hun fortalte mig på det venligste, at Viggo var inviteret til den store Prinsemiddag her på Fredag, at man i hendes Kreds var kommet til at holde meget af ham, endog Tante Jessie syntes om ham.
Medens jeg gik og klædte mig på om Morgenen, kom Christian ind i Sovekammeret og meddelte mig ganske bestyrtet, at der blev telefoneret fra Tranekær, at Fader var blevet syg og om jeg ville komme øjeblikkelig.
Jeg var så betaget, at jeg lå hele Natten uden at kunne sove, endelig blev det Morgen, og Albert kom ind i min Stue. Så snart jeg havde drukket min Havresuppe inde i min Stue gik jeg ind til Moder, der lå i Sengen og græd, Hans sad hos hende, vi græd længe sammen.
Moder og jeg talte om, hvorledes vi skulle indrette vort Liv nu efter Faders Død.
Albert hjalp mig med at hænge Uniformen og alle Ordnerne på. Hans og jeg kørte i god Tid ned at modtage Kongen på Aasø Skibsbro, Amtmanden og Borgmesteren var der alt. Kongen kom per. Torpedobåd og blev sat i Land af en Minekran.
Havde en længere Forhandling med Højesteretssagfører Graae angående Arveanmeldelsen. Han så mørkt på Fremtiden både udadtil og indadtil.
Hvilken Fryd for Øjne og Øren at se og høre Regnen strømmede ned fra Himlen. Kørte til Rudkøbing. Talte i Kahytten lidt med Hotelvært Sørensen, der med sin Familie skulle på Lysttur til Faaborg. Gik en rar Tur, de halvanden Time jeg havde i Svendborg.
Provsten fortalte i sin Prædiken i dag om et Billede, på hvilket man så Kejser Wilhelm stå over for Kong Albert. Kejseren har en brutal og hoven Mine, rundt om ham ser man Huse i Ruiner, rygende Tomter, flygtende Kvinder og Børn.
Et Kvarter over 2 satte Moder og jeg os ind i Kareten, Kirstine sad på Bagsædet, og så rullede vi ned ad Banken. I Byen stod Folk i Vinduerne for at se vor Bortdragen. På hele Strækningen ned til Broløkke så vi kun en Mark, hvor Kornet ikke var bragt ind.
Viggo kom ind til mig om Morgenen i min Stue og hilste mig som altid med et Kys. Da vi havde siddet lidt og talt gik vi rundt at se Huset, vi var helt oppe i Prebens og min gamle Dagligstue. Så på Malerierne i Underværelserne.
Arbejdede med Hinrichsen på Imødegåelsen af den truende Lov om Len og Stamhuse, men nu forsvinder formodentlig Ministeriet Zahle, og I.C. Christensen lader formodentlig denne radikale Lov gå i sin Moder igen.