Var henne på Hofteatret for at se de historiske Steder og Museet, en særlig Patina syntes mig at hvile over Michael Wiehes og Høedts Påklædningsværelse bag Scenen.
Var til Premieren på Carl Gandrups Beates Mand, meget underholdende, et Sammensurium af Moral, Religion og Vittigheder. Hvilket Held for Det Kgl. Teater at have fået Fru Pontoppidan.
Drak Kaffe imorges og blev kraftig stimuleret deraf. Gik op i Bredgade 51 og stod lidt foran Bedstefaders gamle Lejlighed, som jeg inde siden den minderige Påske 1889, var også oppe på Kastelvolden og så på den Plads hvor vi spillede Tennis i de gamle Dage, seneste i 1895. Ak ja!
Sad først lidt inde hos Starck på hans Værelse, så kom Frøken Holmblad ind og bad os drikke Te med hende, hun ser så træt, distræt og forpint ud, hun holder vist meget af Starck, blev ganske forbavset ved at erfare, at Frøken Holmblad var 68 År.
Var i Nørrebros Teater og morede mig over Frederik Jensen i Erik Bøghs gamle Hun skal debutere, det var den fineste, diskreteste Komik, man kan tænk sig, rørende navnlig i den smukke Sang i sidste Akt.
Efter at have spist en udmærket Middag på Grand Hotel gik jeg hen at se det uopslidelige Nøddebo Præstegård. Aksel Emil Larsen var god som Nikolai, den første Nikolai, der mindede mig om Elith Reumert, som han spillede Rollen, da hans eget Stykke kom frem i Julen 1888.
Spiste en udmærket Middag på Grand Hotel, havde bagefter en Samtale med Direktør Gregaard, der naturligvis var glad over den Lykke, Landsoldaten gjorde – fra Ryslinge Højskole havde der været Fællestur til Odense for at se Stykket.
Var oppe på Amalienborg for at kondolere. Det klædte Axel at se bedrøvet ud, hans Udtryk havde ikke det sædvanlige markante. Havde en nydelsesfuld Aften i Folketeatret, hvor Bodil Ipsen spillede i Bissons Hvem er hun? Jeg var dybt grebet og græd under den sidste Scene.
Besøgte Houmark, der var meget glad over, at han var kommet på Finansloven med en særdeles rundelig Forfattergage.
Jeg var efter Løfte oppe hos gamle Elith Reumert, hvor var der hyggeligt derinde, hvor han sidder og arbejder, det kan man da med Rette kalde et Studereværelse, også hans Kone virkede så hyggelig, der er noget underligt ved en 70-årig Kone, der engang har været Balletdanserinde.
Efter Middag kørte jeg til Odense og kom til Teatret i meget god Tid, der blev givet en Julekomedie af Harald Tandrup og Jens Locher Julestormen, Stykket bliver næppe nogen Afløser af Nøddebo Præstegård, Spillet var betydelig bedre end Stykket.
Preben kom lige fra Ø.K. og havde lige talt med Etatsråd Andersen, der overfor ham udtalte, at hvor meget han end holdt af Danmark, skulle han fødes på ny og begynde forfra ville han vælge at være Kosmopolit.
En pæn Søn af Redaktøren af Roskilde Tidende kom og interviewede mig angående mit Legat til Roskildensersamfundet.
Var om Aftenen henne at se Som man behager. De tvende Primadonnaer, Fruerne Ipsen og Pontoppidan som Rosalinda og Celia snakkede så københavnsk at man troede sig hensat til Vognmagergade.
Var ude i Det Borgerlige Teater og så en Spurv i Tranedans. Blev overrasket ved at se Roskildenseren Schleis-Christiansen som Halling, han så godt ud, det var ham der spillede i Roskildensersamfundets Revy for et Par År siden.
Senere kom Moders Barndomsveninde, den søde gamle Frøken Kaia Hegermann, som jeg ikke havde set siden Efteråret 1890, da jeg var oppe hos hendes Forældre sammen med Grandmama.
Var om Aftenen henne at se Tor Hedbergs Rembrandts Søn, der var meget stillestående og absolut ingen Lykke gjorde, alt var ellers forberedt på Succes, Forfatteren selv sad på en ret fremskudt Plads i Festdragt, men blev ikke fremkaldt.
Overværede Opførelsen af Rigoletto. Den nye Tenor Marius Jakobsen har meget tilfælles med Herold, nogle af hans Toner var meget smukke, Fru Wilton var Gilda, hun har en forbløffende Intonationsfærdighed.