Tog med Toget nordpå. I Kupeen talte jeg med en Handelsrejsende, der fortalte mig, at oppe ved Limfjorden var alt [var] indrettet på at søge hindret, at Tyskerne trængte videre nord på ifald de skulle foretage Indfald i Nørrejylland.
Viggo ringede mig op i Telefonen og talte kærlige Ord til mig, hvor er han god og hensynsfuld imod mig! Faderen er her i disse Dage og dog har han kunnet gøre sig fri og vil vie mig hele Aftenen i morgen. Var længe oppe hos Frøken Jarfeldt at blive manicureret og pedicureret.
Var efter Te inde at sige Godmorgen til Moder, der lå i Sengen og læste Aviserne. Hun fortalte mig på det venligste, at Viggo var inviteret til den store Prinsemiddag her på Fredag, at man i hendes Kreds var kommet til at holde meget af ham, endog Tante Jessie syntes om ham.
Kærligt Brev fra Viggo, der nu endelig lader til at ville vende hjem til Danmark, jeg tror det vil give mig Ro at have ham her i Landet, han er og bliver dog min store Kærlighed, og der har manglet mig noget de År, jeg har måttet undvære ham.
Der var langt Brev fra Viggo – i denne Måned må han da komme, jeg længes så meget efter ham.
Fra Viggo hører jeg stadig ikke, han kunne for den Sags Skyld lige så godt være i London.
Et langt overstrømmende kærligt Brev fra Viggo fyldte min Sind med Glæde. Også fra Axel Jarl var der Brev, han glæder sig over Viggos og min Lykke. Store Begivenheder!
Preben var her til Frokost, i Eftermiddag rejse han og Mary ud til Hellebæk for alene med Kai og Ingegerd at fejre deres Sølvbryllup. Fryde kom og modtog Manuskriptet til min nye Bog. Var ude at se til Viggo Jarl. Han er dog altid den samme trofaste Ven.
Skrev til Viggo Jarl, der vist ikke i lang Tid mere kommer til Danmark, da han under sit Ophold her stadig blev forfulgt af Pengeafpressere, der end ikke undså sig ved at skrive til hans gamle, hårdtprøvede Moder.