I Dag måtte jeg altså efter Timen med Manuduktøren hen at gøre Hoveriarbejde hos Fader; det er for Resten påfaldende, hvor meget venligere han er imod mig når han er i København, end når han er på Langeland.
Kl. 1 kørte Moder og jeg til Fredericia, mon jeg nogensinde mere får Grandmama at se? Ved Dampfærgen skiltes Moder og jeg og lidt efter sad jeg i Kupeen, mit højeste Ønske, at komme til at rejse alene til Udlandet, var opnået og henrykt var jeg.
Det er nu slået fast, at Fader fra Maj 1897 overlader mig Lundsgaard med dets Hovedgård, Skove og Bøndergods, NB ikke en eneste Fæstegård er solgt.
Jeg spiste med Moder og Frøken Blumer og var bagefter med Moder henne hos Tante Ida. Tante Ida fortalte meget interessant om den Tid, da hun var Gesandtfrue i Hamburg, det var fra 1844-48. Hun og manden havde boet på Hjørnet af Dammtorstrasse og Jungfernstieg.
Jeg gik op på Amalienborg og var en af de første i Forgemakket. Den noget brusque og uslebne Kommandør Scheller havde jour. Efterhånden kom der så mange, at Gemakket næsten blev fuldt.
Rejste med den Gamle til Odense. Under Turen sagde han mig Ubehageligheder durch die Blume. Særlig angreb han, uden at nævne mig, de Mennesker, der holde af at rejse, kaldte det at rejse for skadeligt Dagdriveri, talte dernæst, stadig uden at nævne mig, om Droner og unyttige Eksistenser.
Allerup kom op og meddelte mig, at der var kommet Sladder ud i Anledning af de Penge, jeg af og til har givet Peter Gade. Hvad Folk sluttede deraf, havde han ikke kunnet få Rede på, det var Peter Havemand, der med en underfundig Latter havde fortalt ham det.
Jeg sad Kl. 5½ og læste, da Jomfru Olsen kom ind i min Stue og meddelte mig, at Kongen var død, der var blevet telefoneret desangående herop til Lundsgaard både af Svendsen, Fru Teisen og Gjellerup. Efter Middag kom Svendsen op til mig for at tale om den betydningsfulde Nyhed.
Preben tog tidlig ind til London, da han skulle til Audiens hos Kongen. Jeg pakkede først ind, da jeg ville lige på et Hotel i London, jeg skulle jo rejse ad Danmark til tidligt næste Morgen.
Jeg spiste da jeg kom hjem og var ved godt Mod, skønt der ingen Brev var fra Paul Reimers, hvad kan dog Grunden til den lange Tavshed være?
Da der ingen Brev var fra Reimers cyklede jeg inden Hans var stået op, ind til Kerteminde og afsendte følgende Telegram til Reimers med Svar betalt: Can you come the 15 July, Ahlefeldt. Nu må jeg da høre fra ham.
Jeg kom i en feberagtig Spænding da jeg vågnede om Morgenen og lå og spekulerede om der var Brev eller Telegram fra Paul Reimers. Jeg tvang mig selv til at blive liggende rolig til Kl. var bleven otte, og Emma havde banket på Døren.
Jeg gik ned til Havemandshuset for efter Aftale at se på det indvendige. Jens var der tilligemed en Broder. Jens fik Lejlighed til at sige mig, at han vidste der var kommet Rygter ud om os, og han bad mig om for alle Tilfældes Skyld at holde mig lidt borte fra ham den første Tid.
Jeg spiste ingen Frokost men derimod Middag Kl. 4 på Grund af Turen til Odense. Forinden skrev jeg en Del Breve. Halv seks kørte jeg ud af Gården og nåede Industripalæet i Odense lige som Schnedler-Petersens Koncert skulle begynde.
Da jeg kom hjem forefandt jeg et højst ubehageligt Brev fra Slubberten i Claragade i Odense, ham Barberen. I en meget brøsig og truende Tone fortæller han mig, at den til Amerika rejste Svend trods sin skriftlige Erklæring må have sladret af Skole.
Jeg har ikke reageret på Olauf Nielsens sidste Brev med Opfordringen til at sende ham Resten af Erstatningen. Efter hvad jeg har bragt i Erfaring har han virkelig forladt Odense og har begivet sig til Nykøbing på Falster, hvor Faderen har en Barberforretning.
Barber Nielsen skrev til mig fra Nykøbing at han om cirka 14 Dage kom til Odense og der agtede at overgive Sagen til Sagfører Frandsen. Så må jeg nok en af Dagene til Odense at tale med Frandsen. Lukkede som sædvanlig om Søndagen Døren til min Stue i Lås for at have Fred.