Henne at besøge Komtesse Lerche, der havde læst i Kjøbenhavn om Paul Reimers Besøg hos mig. Hjem at klæde mig om og så ud at spise i Det Ny Teaters Restaurant, der er yderst flot og en slavisk Kopi af Berlinerrestauranterne. Vi er og bliver nu engang Germanernes Lærlinge.
Vincens Leth kom om Morgenen for at følges med Hans og mig til Onkel Julius’ Begravelse. Vi kørte i Automobil til Rudkøbing, hvor Ekstraskibet, der skulle sejle Langelænderne over til Svendborg, havde Dampen oppe.
I Det Ny Teater så jeg et meget spændende amerikansk Stykke Lovens Arm, hvori en purung Frøken Ungermann spillede fortrinligt i Hovedrollen. Hvor underligt, at de skuespillerinder, som nu spille Ungpigerollerne, kunne jeg være Fader til.
Stadig utilpas men ikke træt så jeg kunne læse godt – Peter Hansens Theaterhistorie. Spiste en god Middag på Hotellet og var så ude i Det Ny Teater for at se nøjere på Det Kongelige Teaters nye Akkvisition, Frøken Ungermann, der tiltræder næste Sæson.
Houmark ventede Direktør Ivar Schmidt fra Det Ny Teater – for at læse Hans Lützow for ham. I øvrigt ville han på den ene Side helst have sit Drama frem på Det Kgl. Teater.
Kørte i det gode Vejr i den åbne Kaleche til Nyborg. 4,48 var jeg i København, hvor jeg straks kørte hen til Det Ny Teater – for at hente de to forudbestilte Billetter.
Havde megen Glæde af Matinéen på Det Ny Teater, hvor jeg endelig fik Geromes Den sidste Gæst at se.
Købte hos Butz-Møller en Fødselsdagsgave til Faderen og var i Finansministeriet at besøge Haffner, så hen til Frøken Jarfeldt i Frederiksberggade at blive manicureret og pedicureret.
Man meddelte mig, at ved Mobilisering ville kun de 18 Årgange blive indkaldte, og jeg gamle Liv hører nu til 20ende.
Langt Brev fra den kære Viggo, der arbejder flittigt og lever stille i det uddøde Paris, han har fået Tilladelse til at aflægge et Besøg ved Fronten. Havde en Del Skriveri og gik Haven Rundt et Par Gange da jeg mærker at jeg ikke har godt af at sidde inde og læse hele Søndagen.
Var henne at købe Champagne hos Stausholm i Bredgade, mærkeligt at Champagnen trods Krigen ikke er blevet dyrere, men Tyskerne gav dem god Tid inden deres Nederlag ved Marne og troede de havde Måneder for dem til at plyndre Vin.
Var til Eftermiddagsforestilling på Det Ny Teater og så Palle Rosenkrantzes Den bestøvlede Kat. Albrecht var blevet ganske slank og gennemført katteagtigt udseende, det er egentlig et rigtig godt Stykke, jeg morede mig godt.
Kl. 5 gik jeg hen på Paladshotellet for efter Aftale at mødes med Viggo, der var et Rykud og Rykind som i en Myretue, uniformerede Officerer, siden Sikringsstyrkens Indkaldelse ser man så mange Uniformer, også mange Udlændinge, Damernes Krinoliner fyldte meget.
Jeg spiste hos Preben og Mary henne på Monopol og havde det rigtig rart, hvor er dog Mary rar. Synd at Preben stadig bider hende af. Vi var så til den store sceniske Begivenhed, Opførelsen af Sigurd Braa.
Aflagde et hyggeligt Besøg hos min gode Veninde Komtesse Lerche, der havde haft en højst ubehagelig Rejse fra Langeland hertil iforgårs. Om Aftenen så jeg på Det Ny Teater den store Succes, Svend Rindoms Det sorte Får. Forfatteren har en sikker Sans for Aktualiteten.
Jeg havde en overordentlig god Aften ude i Det Ny Teater, hvor jeg så et nyt ungarsk Drama: En 19 Års Yngling bliver forført af en erfaren, fejende Verdensdame. Sujettet var behandlet med Poesi, og Gerhard Jessen gav den unge Mand med henrivende Skønhed.
Var ude på Det Ny Teater at se en yderst spændende Detektivkomedie Barton-Mysteriet. Talte med Amtmand Grøn.
Arbejdede ihærdigt på Generalen. Var til Eftermiddagsforestilling på Det Ny Teater og så et henrivende Stykke, der rørte mig dybt, det handlede om Weyses Kærlighed til Frøken Julie Tutein. Da jeg ingen kendte i Teatret, kunne jeg græde uforstyrret.
Var ude at tage Billet til Det Ny Teater. På Vejen derfra, ved Skt. Jørgens Sø talte jeg med Carlberg. Lidt efter mødte jeg Hans Beck, som jeg ikke havde talt med i mange År, den gamle Balletmester har endnu bevaret Spor af fordums Skønhed.
I Forgemakket på Christiansborg talte jeg med Carl Moltke, der er kommet til at se noget havareret ud, han halter og må støtte sig til en Stok, med General Castenschiold og Grosserer Ernst Meyer, som jeg synes godt om fra dengang vi var sammen i Nationalbanken.