Om Aftenen iførte jeg mig min Gallauniform og kørte op til Quirinalet. En sød Lakaj ligesom på Amalienborg åbnede Vogndørene. Hele Vejen op ad Trapperne stod de røde Lakajer i Rækker foran Gelænderet og stod ret ligesom Soldater.
Stærkt rystet ved Efterretningen om Kong Georgs Mord. Fik et yderst elskværdigt Brev fra Grev Linden, der skriver, at han vil komme til Lundsgaard sidst i Maj, jeg var meget glad over det Brev.
Tog med Toget nordpå. I Kupeen talte jeg med en Handelsrejsende, der fortalte mig, at oppe ved Limfjorden var alt [var] indrettet på at søge hindret, at Tyskerne trængte videre nord på ifald de skulle foretage Indfald i Nørrejylland.
Hvem skulle egentlig have troet, at to så konservative Lande som Kina og Tyrkiet skulle blive Republikker? Nu har Tyrkiet oven i Købet jaget den afsatte Sultan ud af Landet. Hvem havde før 1914 troet, at Kongedømmet skulle vare længere i Italien og Spanien end i Rusland og Tyskland?
Meget forpint af Nervøsitet. Julie Reedtz Thott kom kørende på Visit, man har Indtrykket af, at hun mere er Dronningens Veninde end Hofdame, hun er mærkeligt nok Dus med Kronprinsen. Julie fortalte om Kronprinsens Forlovelse.
Var sammen med Frøken Bernhild i Folketeatret, hvor Aarhus Teater gav Gæsteforestilling med det anonyme Skuespil Regnen, hvis Forfatter ingen kan finde.
Georg Jørgensen var rørende glad over Skilderiet, også fra Herman Palludan fik jeg et pænt Takkebrev; han er glad ved nu at have fået Ansættelse ved Aarhus Teater; hvor er det en lykkelig Lod at være i Stand til at hjælpe andre.
Tyskerne er gåede over til Offensiven mod Vest, medens de Allierede skændes indbyrdes og Churchill og Eden bekæmper [Venner] Stalins Venner i Grækenland.
Var i Frederiksberg Teater og så det så stærkt omdiskuterede Skuespil, som er tilskåret efter Sommerset Maughams Novelle Regn.