Stadig utilpas men ikke træt så jeg kunne læse godt – Peter Hansens Theaterhistorie. Spiste en god Middag på Hotellet og var så ude i Det Ny Teater for at se nøjere på Det Kongelige Teaters nye Akkvisition, Frøken Ungermann, der tiltræder næste Sæson.
Så var jeg henne at se Sparekassen og glædede mig over Det Kongelige Teaters Stab af unge Kunstnere, Ingeborg Larsen, Johannes Poulsen og Poul Reumert. Der er lidt vemodigt ved at se Olaf Poulsen, for man siger til sig selv, måske bliver det sidste Gang.
Til sidst besøgte jeg Albrecht Schmidt, der lever [som] en Garcon med sin Broder og omgivet af Malerier lige op til Gesimsen. Han så så køn og elegant ud. Spiste på Bristol og var så henne på det stakkels omtumlede Dagmarteater at se Edgard Høyers nye Svamp.
Houmark kom til Frokost, og vi havde det meget fornøjeligt sammen, han er nu virkelig yderst behagelig i Omgang. Han fortalte mig, hvad jeg havde anet, at Albrecht Schmidt var en af vore, det gjorde stærkt Indtryk på mig.
Fik per Brev en meget indtrængende Anmodning om at overtage Direktionen af Dagmarteatret. Det kunne aldrig falde mig ind, jeg har hverken Tid eller Råd.
Houmark ventede Direktør Ivar Schmidt fra Det Ny Teater – for at læse Hans Lützow for ham. I øvrigt ville han på den ene Side helst have sit Drama frem på Det Kgl. Teater.
Dagmarteatret er stadig efter mig for at få Fingre i mig, nu ville de have mig til at gå i Kompagniskab med Martinius Nielsen.
Kørte i det gode Vejr i den åbne Kaleche til Nyborg. 4,48 var jeg i København, hvor jeg straks kørte hen til Det Ny Teater – for at hente de to forudbestilte Billetter.
I Det Kongelige Teater så jeg Otto Benzons Forår og Efterår, et af den Slags Stykker, der for Det Kongelige Teater er som Fod i Hose. Hvor er Poul Reumert charmerende og mindede om Faderen i dennes unge Dage, blot en forfinet Udgave af Fader.
Spiste Frokost hos Haffner og var så til Te hos Albrecht Schmidt ude på Lykkesholms Alle. Han var meget glad ved sin optræden i Jeromes Den sidste Gæst, som jeg lover mig meget af i morgen.
Havde megen Glæde af Matinéen på Det Ny Teater, hvor jeg endelig fik Geromes Den sidste Gæst at se.
Og så havde jeg netop talt så meget om ham med Houmark, da han er Viggo Jarls faste Forbindelse, de er gamle Klassekammerater og have stået i Forhold til hinanden lige siden dengang, han hørte uden Forbavselse på det, da jeg fortalte ham, at Viggo Jarl kom til Lundsgaard til Sommer.
Sad roligt og læste lige til jeg skulle spise, og efterhånden kom der Ro over mig, så jeg var i Stand til at nyde den gode og morsomme Forestilling på Folketeatret Bolettes Bryllupsfærd af Orla Bock og Malberg.
Så var jeg ude hos Viktor Lange, den gammelkendte ”Ørelæge” og afleverede Veisses Brev. Han er den gammeldags Lægetype, fuld af faderlig overstrømmende Velvilje og med et endeløst Snakketøj, han var i høj Grad laudator temporis acti.
Købte hos Butz-Møller en Fødselsdagsgave til Faderen og var i Finansministeriet at besøge Haffner, så hen til Frøken Jarfeldt i Frederiksberggade at blive manicureret og pedicureret.
Da jeg kom Hjem kastede jeg mig over Aviserne, der melder om Franskmændenes Tilbagetog og Russernes over Forventning hurtige Indrykning i Preussen. Franskmændene og Englænderne have dog ved Belgiens Hjælp opnået at hale Tiden ud, så Russerne have haft frie hænder til at gå løs på Preussen.
Sad nede hos Faderen om Formiddagen og snakkede om Krigen. Hans Mening har hele Tiden været den, at Tyskerne til at begynde med på Grund af deres numeriske Overvægt, hurtige Mobilisering og mere fremragende Førere, ville sejre, men de ville lidt efter lidt forbløde dem.
Havde Næseblod om Morgenen efter at have ligget med Hovedpine i Nat. Jeg var henne til Palais-Koncerten. Schnedler-Petersen fremførte Tchaikovskys smukke Symfoni Nr. 6. Der var som altid fuldt Hus.