Arkivar Hassø var her for at tale med mig om forskellige Sager; han var meget betaget af, at Rigsarkivar Axel Linvald har måttet flygte, da hans Kone er Heljøde, han er i Sverige, hvorhen de Tusinder af danske Jøder er flygtede.
Arbejdede på Storkansleren. Karl Gustav var herhenne med de Papirer, jeg skulle bringe Kontorchef Boas.
Tyskerne er gåede over til Offensiven mod Vest, medens de Allierede skændes indbyrdes og Churchill og Eden bekæmper [Venner] Stalins Venner i Grækenland.
Jeg fulgtes på Vejen hjem et Stykke med Frøken Brandt, der fortalte, at Erik Scaveniuses Elskerinde var arresteret af Frihedskæmperne, stærkt kompromitteret, Erik selv er så forhadt, at man [frygter] for, han vil blive lynchet; mon han trods alt stadig går rundt med sit spottende Smil?
Spiste i Drachmanskroen, hvor jeg havde en behagelig Samtale med Erling Schroeder, der hele Døgnet var optaget af Englænderne og Teaterarbejdet.
Opholdt mig flere Timer i Haven; Fængelspræst Larsen kiggede ind i Haven, meget optaget af, hvorledes det skulle gå Thygesen, ifald han kom hjem, han er sikkert kompromitteret, han kom således til Doktor Best.
Pøbelen forlanger Peter Munch og Erik Scavenius [og] andre Ministre hængte, da de anses for at være uværdige til at skydes. Den Mentalitet, man bebrejdede Tyskerne, råder nu helt i Dannevang!
Jeg er ret utilfreds med, at Karl Gustav er hjempermitteret fra Frihedsrådet, der er så mange dårlige Elementer inden for samme; nogle af Frihedskæmperne ser ud som rene Stratenrøvere, og de skaber megen Uro.
Frihedskæmperne bliver frækkere og frækkere, nu have de kastet Bomber ind i Apoteket i Haslev for at straffe Apotekeren, fordi han er Nazist; de have i dag besat Gamle Carlsberg for at ordne Strejken på egen Hånd.
Hvad mon der kommer ud af Kommissionen angående 9. April 1940? Foreløbig synes Politikerne at holde Hånden over hinanden.
Mikkelsen fortalte om Forholdene på Bornholm, hvor de russiske Soldater optræder som rene Banditter, når de er løshændede, og Mord, Voldtægt, Brandstiftelse hører til Dagens Orden derovre.
Hans besøgte mig, meget opfyldt af alt det, Erik Scavenius havde fortalt under Besøget på Stensballegård; Erik var indigneret over, at Gunnar Larsen skulle være Syndebuk for hele Ministeriet Buhl; Buhl, der selv var stærkt kompromitteret, havde på en grum Måde ladet Erik i Stikken.