Var henne hos den gamle forhenværende Vejmand Hans Larsen i Sibirien og lovede ham den ledigblevne Portion af Revningelegatet, da han sidder småt i det. Selv i dette fattige afsidesliggende Hjem er der en flammende Indignation over Tyskernes Skændselsgerninger i Belgien.
Nød noget Kakao og Kompot som Frokost og begav mig hen at besøge Redaktør Frederik Hansen, der fremviste mig sin Have og sit Hønseri. Han så meget mørkt på Situationen og gruede for det Øjeblik, da Englænderne ville tiltvinge dem Adgang gennem Bælterne.
Efter Frokost var jeg med Moder oppe på Amalienborg, hvor Stemningen var om muligt endnu mere antitysk end ude i Byen, hos Kongen er det mest udpræget, Dronningen går bedrøvet rundt, er så dansk som nogen, men hun har jo sine nærmeste Slægtninge med i Krigen.
Til en hyggelig og rar og stemningsfuld Frokost hos Albrecht Schmidt. Sønnen Kai var blevet syg af Fåresyge i Oktober ferien og kunne nu ikke foreløbig vende tilbage til Latinskolen i Hillerød, det er en sød Dreng. Vi talte meget om Krigen, der ganske fyldte min Værts Sind.
Folk i Odense vare ængstelige for hvad der ville hænde os den ominøse 18. Februar, når den preussiske Trussel skal sættes i Værk, nogle mene at Preusserne ville lægge Beslag på vor Udførsel og samtidig fylde vore Sunde og Bælter med Undervandsbåde.
En aldeles fortrinlig Artikel om Krigen af N.P. Jensen, det bedste og klareste, jeg endnu har læst om det Emne. Det munder ud i det jeg helst af alt ønsker: At Krigen lakker mod Enden, idet General Joffres store Fremstød, der skal bringe de Allierede Sejren, nærmer sig.
Tog med Toget nordpå. I Kupeen talte jeg med en Handelsrejsende, der fortalte mig, at oppe ved Limfjorden var alt [var] indrettet på at søge hindret, at Tyskerne trængte videre nord på ifald de skulle foretage Indfald i Nørrejylland.
Viggo ringede mig op i Telefonen og talte kærlige Ord til mig, hvor er han god og hensynsfuld imod mig! Faderen er her i disse Dage og dog har han kunnet gøre sig fri og vil vie mig hele Aftenen i morgen. Var længe oppe hos Frøken Jarfeldt at blive manicureret og pedicureret.
Var efter Te inde at sige Godmorgen til Moder, der lå i Sengen og læste Aviserne. Hun fortalte mig på det venligste, at Viggo var inviteret til den store Prinsemiddag her på Fredag, at man i hendes Kreds var kommet til at holde meget af ham, endog Tante Jessie syntes om ham.
Nåede ind til Barberen inden han lukkede. Så ud til Dr. Thorson på Åboulevarden for at tale med ham om Anbringelsen af Krigsinvalider her i Danmark. Han har fået Tanken efter at han på de Allieredes Side har deltaget i Krigen på Vestfronten og i Serbien.
Tog med Toget til Odense, hvor jeg straks tog ind på Grand Hotel, var derpå henne hos Fru Møller at blive manicureret og pedicureret. Var til en god Aften henne i Sønderjysk Samfund: Pastor Jensen, der et helt År har været Præst for de sønderjyske Krigsfanger i Frankrig.
Christian havde fyret lidt for stærkt inde i Sovekammeret, og jeg behøvede blot at gå fra dette ind i den koldere Stue ved Siden af for straks at blive forkølet. Var til overmåde behagelig Middag hos de rare Juels på Hverringe.
Kørte i Kupe til Odense med Fru Brienne, der var meget tilfreds med det stedfundne Fjerkrækursus og med min Ledelse af samme, vi talte også om de forbavsende hurtige Virkninger af den meget høje Spiritusafgift, Kønssygdommene er således i de 3 Uger gåede ned med 30 Procent.
Jeg tog med første Morgentog til Korsør. Pressen er noget beroliget ved vor Erklæring, men Chauvinistpressen rejser endnu Børster. Jeg kom til at tænke på hvad Clan sagde i går, at Danmark lever af Det tyske Riges Nåde, alt får vi dernedefra, både Kul, Petroleum og Benzin.
Havde en ret ubehagelig Køretur til Nyborg, idet Jens Kusk i en ret brøsig Tone klagede over, at Fru Nielsen gav ham stødt Sukker i Stedet for Hugget i Kaffen og truede oven i Købet med at bringe Sagen frem i Aviserne.
Kærligt Brev fra Viggo, der nu endelig lader til at ville vende hjem til Danmark, jeg tror det vil give mig Ro at have ham her i Landet, han er og bliver dog min store Kærlighed, og der har manglet mig noget de År, jeg har måttet undvære ham.