Preben og jeg var i Dagmarteatret med Sophus Scavenius og så Gjellerups nye Skuespil, En Million. Det er pyramidalsk kedeligt og Handlingen fjollet: En Millionær elsker en ung Fyrstinde men frygter for at hun kun tragter efter hans Penge uden at føle Kærlighed til ham.
Derfra gik jeg i Dagmarteatret, hvor jeg kom til anden Akt af Fætter Georg. Ved Siden af mig sad Charlotte Holm, som jeg havde set sidst for 4 År siden, den Sommer jeg var bleven Student.
Borgmester Chemnitz i Haderslev er bleven afskediget som følge af hans brutale Adfærd overfor de danske Skuespillere. Der kan man dog se at det var ganske godt vi for en Gangs Skyld satte os på Bagbenene, ellers var den Sag helt dødt hen.
Et Sidestykke til Fader så jeg i Aften på Dagmarteatret i Edgar Høyers nye Stykke Etatsrådens Stiftelse. Departementschef Andersen forfølger ligesom han med blindt Had alle de nye Bevægelser i Tiden, kun det, som havde Kurs i hans Ungdom duer til noget.
Jeg var for anden Gang henne at se Etatsrådens Stiftelse på Dagmarteatret. Stykkets vittige Dialog og på sine Steder ret rammende Satire morede mig atter.
Med Godske-Nielsenerne var jeg en Tur ude at vandre på Landet og spiste Middag hos Moder. Med Moder og Frøken Bluhme havde jeg en ivrig Diskussion om det evindelige Ægteskab. Så var vi alle henne i Dagmarteatret for at se Oehlenschlägers Tordenskjold.
Om Aftenen var jeg med Preben henne at se Etatsrådens Stiftelse. Man kan ikke nægte, at det jo er med meget Humør og Vid at Overretssagfører Edgar Høyer i dette Stykke revser den gamle Generations Bornerthed og Mangel på Forståelse overfor Rørelserne hos de Unge.
Jeg gik en Tur med Faderen. Om Aftenen var jeg henne at se Fætter Georg. Albrecht Schmidt havde arvet Titelrollen efter Martinius Nielsen og var adskillig naturligere end Forgængeren. Af Bekendte traf jeg i Teatret Wiehe og Carl Behrens.
Forældrene ligge ude på Rheden med Gæa. Jeg var derfor sammen med Preben ude at besøge dem. Vi kørte alle 4 ud ad Strandvejen. I Taarbæk besøgte vi Alfred Benzons. Hvor er den permanent hvidklædte Fru Benzon dog yndig.
Jeg kørte en Tur med Moder ud til Runddelen, hvorefter vi spadserede gennem Frederiksberg Have og Søndermarken. Om Aftenen så jeg på Dagmarteatret Professor Crampton. Hvad der mest glædede mig ved denne Forestilling var [at] se Schyberg som Elskeren.
Så på Dagmarteatret Zakarias Nielsens ret tarvelige Ellen Vaage. Udførelsen bødede ikke på Stykkets Mangler.
Jeg lider i denne Tid meget stærkt af min Nervøsitet, Uro, Tvangstanker og Anfald af Melankoli, måske gør det noget, at jeg i indeværende Måned ikke tager Compound Syrup, men jeg vil først begynde igen til Februar, da Afbrydelser af og til er godt.
Fru Tobiesen fortalte mig, at Einar Christiansen ville gå af fra sin Stilling som Direktør ved det Kgl. Teater og at man havde tilbudt pladsen til hendes Broder, Obert Rist, der havde afslået det, da han ikke ville være under Danneskjold.
Så var vi henne i Logen i Dagmarteatret at se Emil Poulsens to Sønner i Drachmanns Renæssance. Særlig Adam Poulsen har utvivlsomt et stort Talent. Af Ansigt ligner han Moderen, men han har Faderens klangskønne Organ. Han deklamerer smukkere end nogen anden Skuespiller for Tiden.
Vi var alle i Logen i Dagmarteatret til En Folkefjende, der naturligvis gav Anledning til megen Tankeudveksling mellem os Medlemmer af Logen.
Jeg gik hen at høre på Militærkoncerten foran Slottet og møder der Emil Holm sammen med nogle andre fra Teatret. Da jeg havde spist begav jeg mig til Urbanstrasse 130.
Jeg har tilbragt en dejlig Dag, som jeg altid vil mindes, hele Tiden sammen med Emil Holm. Uagtet jeg var meget nervøs inden han kom, mærkede jeg fra det Øjeblik af at han og jeg var sammen ikke mere til at jeg havde Nerver og har sjældent tilbragt en Dag så uforstyrret af Plageånder.
En dejlig Dag, som jeg altid skal huske. At den nu også allerede skal være forbi og aldrig komme igen, denne evige mødes og skilles er så oprivende. Det har været som en Drøm disse 8 Dage her i Stuttgart.