Med Moder var Preben og jeg henne at se Førsteopførelsen af Macbeth. Nu da Det Kongelige Teater aldrig spiller andet end Tragedier bliver der da endelig Anvendelse for Fru Nyrup, der som Lady Macbeth ret af Hjertens Lyst slog sig løs.
Efter Frokost gik jeg hen i Strandstræde 10 for at høre om jeg kunne træffe Solodanser Hans Beck. En ung Pige åbnede for mig og sagde at Hans Beck først var hjemme Klokken 4. Så gik jeg op i Café Bernina og sad der en Times Tid og så ud at besøge Søstrene på Nørregade.
Jeg så på Det Kongelige Teater Holbergs Don Ranudo. Det er det mindst morsomme af Holbergs Stykker, egentlig en Tragikomedie, og det har ikke været opført siden 1826.
Med Moder, Preben, Hans og Hansen var jeg i Det kongelige Teater for at se Balletten Blomsterfesten i Genzano. Det var en Nydelse lige fra først af, men den kulminerede da Valborg Jørgensen og Hans Beck viste dem på Scenen.
Om Aftenen var jeg henne at høre Grandjeans nye Opera Oluf, hvori Herold glimrede i Hovedpartiet.
Klokken 8 i Morges cyklede Sophus Scavenius, Preben og jeg ud til Trudsholm at besøge Henrik Scheel, vi spiste ham næsten ud af Huset, så sultne vare vi. Vi vare i København igen til Teatertid og alle tre samt Haffner gik vi til Et Folkesagn der genopførtes i ny Indstudering.
Jeg var oppe hos en fattig Familie, hvis Fader pludselig faldt død om forleden i Istedgade og har efterladt sine i den yderste Elendighed. De blev meget glade over den ringe Hjælp, jeg ydede dem. Telegrafen meddeler at Kammerherre Fallesen er afgået ved Døden.
Borgmester Chemnitz i Haderslev er bleven afskediget som følge af hans brutale Adfærd overfor de danske Skuespillere. Der kan man dog se at det var ganske godt vi for en Gangs Skyld satte os på Bagbenene, ellers var den Sag helt dødt hen.
I Det Kgl. Teater var jeg til Stede ved Førsteopførelsen af Emma Gads Rørt Vande. Kommandørindens nye Lystspil forekom mig endnu mere dilettantisk end hendes tidligere Arbejder og Satiren over en vis litterær Klikes løse Ægteskabsforhold var hverken dyb eller rammende, knap nok morsom.
Vi spiste med Forældrene og var henne i det kgl. Teater og så Hetzes poetiske Kong Renés Datter og Holbergs De Usynlige. Fru Hennings var vidunderlig dejlig som den blinde Jolanthe, men stod desværre uden nævneværdig Støtte fra de andre agerendes Side.
Jeg spiste her hjemme sammen med Siegfried Scheel og gik med ham hen at se Otto Benzons nye Stykke Moderate Løjer, der naturligvis blev spillet a la perfection og der blev le[e]t meget men klappet lidt.
Jeg var oppe på d’Angleterre at se til Faderen, der rejser i Morgen, han var som sædvanlig meget venlig. Jeg var til en stor Middag hos Otto Benzon. En hel Del fra det Kgl. Teater var der, Olaf Poulsen, der gøglede hele Aftenen og var den samme som i Moderate Løjer.
Jeg var ude på Frederiksberg hos Fru Oda Nielsen for at tale med hende om hendes Assistance ved Klubbens Fest. Hun ville helst synge franske Sange, da hun ikke var vant til at læse op. I højeste Grad venlig, næsten indsmigrende er hun og trods sin ret modne Alder ser hun ud som en lille Pige.
Hans og jeg gik i Folketeatret og så den kåde engelske Farce Det kære Barn, hvori Hoffmann spillede Hovedrollen. Han skal nu til Det kgl. Teater og måske tage Arven op efter Olaf.
Jeg så om Aftenen Eventyrersken med Fru Oda Nielsen i Titelrollen samt Gustav Wieds ganske nette Skærmydsler. Baron og Baronesse Gyldenstjerne talte jeg med i Teatret.
Jeg var om aftenen henne at høre Lohengrin. Skønt jeg har hørt Opera i Gud ved hvor mange Byer Verden over har jeg dog ingen Tenor hørt, der kunne nå op imod Herold i Stemmecharme og dramatisk Begavelse.
Fru Tobiesen fortalte mig, at Einar Christiansen ville gå af fra sin Stilling som Direktør ved det Kgl. Teater og at man havde tilbudt pladsen til hendes Broder, Obert Rist, der havde afslået det, da han ikke ville være under Danneskjold.
På Vejen til Ministeriet mødte jeg Professor Rosenfeld, med hvem jeg fulgte til Kongens Nytorv. Han beklagede sig over Forholdene ved Operaen, de indstuderede altid kun en Opera ad Gangen, derved trættedes Stemmerne.
På Trappen mødte jeg Peter Cornelius, som jeg til hans synlige Glæde standsede.
Jeg spiste med Moder og Frøken Blumer og var bagefter med Moder henne hos Tante Ida. Tante Ida fortalte meget interessant om den Tid, da hun var Gesandtfrue i Hamburg, det var fra 1844-48. Hun og manden havde boet på Hjørnet af Dammtorstrasse og Jungfernstieg.