Viggo og jeg havde, siddende på den grønne Sofa i Hovedstuen en alvorlig og indgående Samtale. Houmark kom til den aftalte Tid og kørte med os per Automobil ad Nyborg til. Ud fra Risinge mødte vi Rudolphine Salicath kørende med alle sine Gæster.
Telefonmeddelelse om at den store europæiske Krig står for Døren virkede trykkende og angstfyldende på os alle.
Brev fra Viggo, godt og kærligt, han er dybt rystet over Krigen. Var ude at se til Høsten.
Hele Mandskabet høstede i Mellemmarken, hver Gang jeg taler med Conradsen udgyder han sin Vrede mod Tyskerne. Polakpigerne have en af deres mange Helligdage i dag, jeg kunne høre [dem] hyle en af deres Salmer.
Var syg og utilpas, det er 3die Gang Viggo kommer til Lundsgaard, og hver Gang har jeg følt mig syg på Ankomstdagen, det er fortvivlende altid at være dårlig.
Jeg har efterhånden fået adskillige Søndagsvaner, først den gamle at ligge længe om Morgenen, dernæst at springe Frokosten over og i Stedet for at drikke Fru Nielsens lækre Chokolade, dernæst ikke at gå ud hele Dagen og at samle en Del Brevskriveri til Søndag.
Viggo havde været i Telefonen, medens jeg var ude, i morgen får jeg at vide, hvad han ville.
Viggo meddelte mig i Telefonen, at hans Moder havde det bedre, og at han selv snart kom herover til mig. Rart at høre hans kære Stemme.
Frosten tiltager. Var ude at se til Gødningskørslen, har endnu ikke rigtig rede på de nye Elever. Toldforvalter Gedsted og Frue kom for at gøre Afskedsvisit, de er blevne forflyttede til Assens.
Mine to Gæster sov længe. Jeg fremlagde de tvende Breve og den smukke Udgave af Hermann und Dorothea med Rambergs Illustrationer, som var min Fødselsdagsgave til Viggo. Han kom ind, blev glad ved Bogen, som han altid havde holdt af.
Rørdam kom en Times Tid tidligere ned end Viggo, og vi sad så og talte om Filosofi. Da Viggo kom ned gik vi en Tur op på Klinten og hjem ad Holme Skov, hvor var Viggo dog smuk!
Brev fra Viggo, blev noget skuffet over det. Tonen var så underlig reserveret, måske kommer det af nogen Depression over Sygdommen hos Moderen.
Havde en rigtig yndig Dag. Først lå jeg længe og gassede mig i min gode gamle Seng, som jeg har ligget i siden Skoletiden i Roskilde. Langt Brev fra Viggo.
Tog afsted til Tranekær, led og ked af det hele, hvor Livet dog er en Plage. I Stenstrup kom Lof og Kone ind i min Kupe sammen med deres lille 15 måneders Pige. I en forrygende Snestorm og i Mulm og Mørke kørte jeg fra Rudkøbing til Tranekær, hvor Onkel Isses, Hanses og Kai var ankomne.
Til min store Glæde kom der Brev fra Viggo med Billede af hans sidste Værk, Sejrherren fra Marathon, jeg viste det til Moder, der taler med så varm Sympati om Viggo. Der var også et Kort fra Axel Heine med et smukt Vers. Med Faderen og Hans oppe at se det store Ostelager på Mejeriet.
Langt, kærligt Brev fra Viggo, skrevet på Løndal. Læste i Ibsens Brand, men måtte tænde Lys Kl. 12 på Grund af det buldrende Mørke. Efter Frokost aflagde jeg nogle Visitter nede i Byen.
Brev fra Viggo, der meddeler mig, at han rejser til Paris over Bergen og England i morgen otte Dage. Han har ikke Tid til at komme til Lundsgaard forinden. Hans Breve er næsten altid en Variation over Temaet ”jeg har ikke Tid”. Fuld af Bitterhed mod Viggo og alle andre [andre] Mennesker.
Juel-Madsen telefonerede og bad mig komme ud at se hans Malerier. Jeg havde megen Glæde af at se hans mange Billeder og Udkast, skønt han mest maler gråt, er der dog så megen Glæde over hans Landskaber, og så megen Romantik. En Lærke, der fløj op over en Mark, tiltalte mig meget.
Inde i Storskoven ud for Bellevue, mødte jeg Juel-Madsen, der havde været oppe på Lundsgaard for at overrække mig en Bog, som han havde illustreret, han fornyede sin Anmodning om jeg ville lade mig male af ham, hvad jeg gik ind på, vi aftalte, at der skulle tages fat lige efter Nytår.