Der var langt Brev fra Hans Ehlers fra Sønderborg, der uden mange Omsvøb lod mig forstå, at han ”som Beboer af Als og Søn af en flensborgsk” Fader ikke kunne dele min Glæde over Sønderjyllands Løsrivelse fra det tyske Fædreland.
Det endelige Resultat blev 75000 danske og 25000 tyske Stemmer, et smukt Resultat efter 56 Års fortsat Undertrykkelse. Og så må man også tænke på de mange indvandrede og på de mange Stemmer sydfra som f.eks. en 55-årig Kvinde, der kom rejsende fra München til Haderslev for at stemme.
Det er et fuldstændigt Triumftog, H.P. Hansen har foretaget fra Sønderjylland til København, i Korsør og Roskilde var der Jubel, i København var der samlet 40.000 Mennesker foran Banegården for at tage imod ham.
Der er udbrudt Oprør nede i Hertugdømmerne, den slesvig-holstenske Stat er proklameret i Rendsborg.
I dag finder Flensborgtoget Sted i København, det vil vist få en umådelig Tilslutning.
Moder og jeg blev meget begejstrede ved Beretninger om det mægtige Flensborg-Tog i København, endog ”Politiken” er revet med af den store Begejstringens Bølge, om det da ikke fra dets Side er Opportunisme parret med Sansen for Aktualitet.
Hvilken Vrede der er mod Danmark i hele det tyske Rige, et tysk Blad skriver således, at Tyskland hader ikke Danmark, dette Land er ikke det tyske Riges Had værdigt, man foragter det.
Det var en virkelig god Forestilling på Teatret, Skjoldborgs Ideale Magter, i hvilket Drama den Utålsomhed og Uretfærdighed, som ellers kommer frem i hans Romaner, ikke viser sig.
Var i Folketeatret og så Hertzes Audiensen, Richard Christensen meget indtagende, og det uopslidelige Rejsen til Kina.
Mødtes med Viggo i Drachmanskroen, et meget hyggeligt og aparte Lokale, jeg nød Samværet med Viggo og drak med Nydelse den fine Vin til Maden, fortalte Viggo om mine Planer med Gunnar, han forstod godt at jeg ville sikre mig et Menneske til mine gamle Dage.
Udlandet håner os over Forsvarsministerens Afrustningsforslag og Folkets Ligegyldighed heroverfor. Vore Skandinaviske Brødre ængster sig på Grund af Østersøen i Krigstilfælde under de Forhold.
Skønt jeg var forkølet og ilde tilpas tog jeg dog til Odense, Odenseturene have før hjulpet. Jeg kørte afsted i Automobil Kl. 2. Var først henne hos Fru Møller at blive manicureret og pedicureret, så gik jeg hen til Lind.
Skrev en Afhandling til Fyns Stiftstidende om Faust-Opførelser på Odense Teater.
Hindenburg er opstillet som Kandidat til Præsidentværdigheden, det tiltaler min monarkistiske Følelse, men mon det dog ikke er en farlig Leg? Jeg håber han vil gøre det bedre end MacMahon i sin Tid.
Glad Brev fra Direktør Gregaard i Anledning af min Omtale af hans Faust-Opførelse.
Efter at have spist en udmærket Middag på Grand Hotel gik jeg hen at se det uopslidelige Nøddebo Præstegård. Aksel Emil Larsen var god som Nikolai, den første Nikolai, der mindede mig om Elith Reumert, som han spillede Rollen, da hans eget Stykke kom frem i Julen 1888.
Spiste en udmærket Middag på Grand Hotel, havde bagefter en Samtale med Direktør Gregaard, der naturligvis var glad over den Lykke, Landsoldaten gjorde – fra Ryslinge Højskole havde der været Fællestur til Odense for at se Stykket.
Var ude hos Kejserinden, der modtog mig på det venligste. Hun var for Resten meget irriteret over at Prinsesse Thyra var blevet tvunget til at forlade Amalienborg for at bo i en beskeden Lejlighed i Østbanegade uden så meget som en Dame om sig.
Efter Middag kørte jeg til Odense og kom til Teatret i meget god Tid, der blev givet en Julekomedie af Harald Tandrup og Jens Locher Julestormen, Stykket bliver næppe nogen Afløser af Nøddebo Præstegård, Spillet var betydelig bedre end Stykket.