Belgien

Alle hvem man taler med er glade over Belgiernes Sejr ved Liège og under Tyskerne den Ydmygelse at blive afbankede af det lille Folk.

Da jeg kom Hjem kastede jeg mig over Aviserne, der melder om Franskmændenes Tilbagetog og Russernes over Forventning hurtige Indrykning i Preussen. Franskmændene og Englænderne have dog ved Belgiens Hjælp opnået at hale Tiden ud, så Russerne have haft frie hænder til at gå løs på Preussen.

Sad nede hos Faderen om Formiddagen og snakkede om Krigen. Hans Mening har hele Tiden været den, at Tyskerne til at begynde med på Grund af deres numeriske Overvægt, hurtige Mobilisering og mere fremragende Førere, ville sejre, men de ville lidt efter lidt forbløde dem.

Var henne hos den gamle forhenværende Vejmand Hans Larsen i Sibirien og lovede ham den ledigblevne Portion af Revningelegatet, da han sidder småt i det. Selv i dette fattige afsidesliggende Hjem er der en flammende Indignation over Tyskernes Skændselsgerninger i Belgien.

Houmark og jeg talte med den dybeste Medfølelse om de ulykkelige Belgieres Skæbne, deres Flugt fra Antwerpen ind i Holland er en rystende Tragedie, og så at selv de fineste og mest dannede Tyskere ingen Medlidenhed have med disse ulykkelige.

Moder og jeg kørte i Automobil ud at besøge Onkel Preben, hvorpå jeg drak Te hos Frederik Hegels sammen med den belgiske Gesandt, Monsieur Allard.

Langt kærligt Brev fra Viggo, som jeg netop har tænkt så meget på i disse Dage. Han fortæller interessant om den smukke Stemning, der hersker i Paris, alle er beredte til at ofre Liv og Velfærd, der hersker Ro, Tillid og Tryghed.

Besørgede en Del Skriveri og gik så en ganske kort Rundgang i Bedriften. Brev fra Wittrup, at man i Italien bestemt venter Landets Deltagelse i Krigen mod Østrig i Marts, han gruer for det da han samtidig venter en Revolution over hele Halvøen.

Tog med 3 Toget til Odense. Hentede først min Billet på Teatret og var så henne at blive klippet og barberet hos Bayer. Hvilede inden Middag på mit Værelse på Grand Hotel. Fik en udmærket Gedde til Middag. Var i Teatret og så Czardafyrstinden.

Provsten fortalte i sin Prædiken i dag om et Billede, på hvilket man så Kejser Wilhelm stå over for Kong Albert. Kejseren har en brutal og hoven Mine, rundt om ham ser man Huse i Ruiner, rygende Tomter, flygtende Kvinder og Børn.

Efter Frokost kom Hans Rasmussen ind i Testuen og meldte, at der var kommet en Telefonmeddelelse; han havde sin mest højtidelige Mine på.

Efter Middagen på Hotellet havde jeg en rar Samtale med Ebbe Neergaard og hans venlige Kone; de var som jeg meget altererede over de Meddelelser, der er komne iaften om at Holland og Belgien mobiliserer.

Imorges kom der Løbesedler om, at Tyskerne i Nat er rykkede ind i Holland og Belgien. Nu begynder først Krigen og desværre Massemyrderierne som i 1918 ved Somme. Tyskerne benytter samme Påskud som overfor Danmark og Norge.

Var i det Kongelige Bibliotek, som jeg har savnet i Pinsedagene. Nu raser det største Slag, der nogensinde har fundet Sted, og Holland og Belgien vil snart være rygende Ruinhobe. Nutidens Fyrster er så sandt ikke helte. Wilhelm den anden stak Halen mellem Benene i 1918.

Nu har den hollandske Hær kapituleret, og Regeringen er rejst efter Wilhelmine til London, Englænderne kom som sædvanligt for sent. Belgierne trækker sig tilbage over hele Linjen. Tyskerne er rykkede ind i Frankrig og have besat Sedan.

Vældige Begivenheder er indtrufne, medens jeg har ligget i Sengen, Holland har kapituleret og Belgien er næsten helt besat af Tyskerne. Tyskerne erobrer den ene stærke Fæstning efter den anden med en langt større Lethed og Hurtighed end under Krigen i 1914-18.

For første Gang i lange, lange Tider skinnede Solen; jeg benyttede mig deraf til at indsuge dens Stråler på en Tur i min Have.