Rusland

Da jeg kom Hjem kastede jeg mig over Aviserne, der melder om Franskmændenes Tilbagetog og Russernes over Forventning hurtige Indrykning i Preussen. Franskmændene og Englænderne have dog ved Belgiens Hjælp opnået at hale Tiden ud, så Russerne have haft frie hænder til at gå løs på Preussen.

Besørgede en Del Skriveri og gik så en ganske kort Rundgang i Bedriften. Brev fra Wittrup, at man i Italien bestemt venter Landets Deltagelse i Krigen mod Østrig i Marts, han gruer for det da han samtidig venter en Revolution over hele Halvøen.

Preben havde spist hos Enkekejserinden i går, og hun havde sagt: ”Jeg tog ikke imod Kongen af Italien forleden, jeg ville ikke have noget at gøre med den Mand, der har trykket min Søns Mordere i Hånden.” Deraf fremgår det at Kejserinden ikke tror, at Sønnen er i Live.

Var til den store Diskussionsaften i Studentersamfundet, det er blevet stærkt radikaliseret siden jeg var Medlem i Halvfemserne, de ældre og yngre Medlemmer synes alle at være overbeviste Socialdemokrater. Redaktør Reventlow og Professor Knud Berlin.

Havde en Del Forretningsbreve at besørge. Kørte efter Frokost ud til Hvidøre for at se på de Ting, der skal sælges ved Auktion efter Kejserinde Dagmar og Dronning Alexandra.

Læste en Del om Stalin. Mærkeligt at Stalin, der har gennemgået så store Lidelser som Deporteret til Sibirien og nær undgældt med sit Liv, kan være så grusom og blodtørstig, han kan da umuligt være en Idealist. Stakkels Rusland, som han mishandler, men enhver Djævel regerer til sin Tid.

Hans og Kai rejste om Morgenen tidligt. Mary kørte om Eftermiddagen ind til Damefrisøren i Odense, og Preben og jeg gik en god Tur. Preben fortalte meget fra Verdenspolitikken, blandt andet fra Forholdene i Rusland.

Det trækker op til en Krig mellem Tyskland og Rusland – mon virkelig det nu så røde Frankrig med Blum i Spidsen vil benytte Lejligheden til at falde Tyskland i Ryggen?

Fik fat i et Par Numre af Kommunisternes Organ ”Arbejderbladet” og læste til min Forbavselse de hårdeste Angreb på Stalin, der blev kaldt Tyran og de russiske Arbejderes Undertrykker.

En stor, betydningsfuld Dag er det i dag, Chamberlain, Daladier, Mussolini og Hitler er blevne enige, og de have underskrevet en Protokol, der udleverer Sudeterlandet til Tyskland.

Chamberlain har nu slået i Bordet og erklæret, at ifald en fremmed Magt anfalder Polen, vil England erklære vedkommende Magt Krig. Der kan af gode Grunde ikke være Tale om anden Magt end Tyskland, for England og navnlig Frankrig, har nærmet sig stærkt til Rusland.

Alle er meget optagne af Præsident Roosevelts Budskab til Hitler og Mussolini, de tvende Diktatorer vender sikkert det døve Øre til disse Lokketoner, vestigia terrent, Tyskerne ved af sørgelig Erfaring, hvad der kom ud af Præsident Wilsons Mægling i 1918.

Jeg kom i Snak med et Par Kommunister, der havde været i Moskva, de fortalte, at Stalin allerede havde underskrevet Dødsdommen på adskillige Danske, der straks skulle dræbes, når Rusland havde erobret Danmark.

Tyskland har nu afsluttet Militæralliance med Italien. England vil ingen Alliance slutte men vil have Rusland og Frankrig til at rage Kastanjerne ud af Ilden for sig, ifald der udbryder Krig mellem Polen og Tyskland.

Preben er så opfyldt af Skræk over Verdenssituationen, skriver om, hvorledes ”den uhyggelige Djævel i Moskva, Stalin, ler i Skægget over Chamberlain og Hitler, der begge forgæves bejler til ham for at forhale Verdens Undergang”.

Ganske overvældet ved Meddelelsen om, at Rusland og Tyskland har afsluttet en Handelstraktat; det kan nok være, at Stalin har narret Bonnet og Chamberlain!

Den største Begivenhed i lange Tider er indtrådt, en Begivenhed, der vil have sådanne Følger, at de slet ikke er til at overskue: Rusland og Tyskland have sluttet en ikkeangrebspagt!

Trods sit nærtforestående Bryllup og Glæden derover var Sørensen som alle Mennesker meget optaget af de store Verdensbegivenheder.

Tyskland synes noget at have forregnet sig med Hensyn til Virkningen af den nye Konstellation Rusland-Tyskland; England og Frankrig fastholder stadig, at ville støtte Polen i Tilfælde af Krig. De tyske Hære er på Vej mod den polske Grænse.

Graae mente, England og Frankrig snart blev nødt til at indlede Fredsforhandlinger, de kan ikke klare sig mod de mægtige Stater Tyskland og Rusland; nu vil Rusland til at opsluge det ulykkelige Finland og strækker allerede sine Fangarme ud mod Sverige.

Var hele Formiddagen oppe på Det Kongelige Bibliotek, der har man det bedst i disse sørgelige og uhyggelige Tider.

Nu er det sket. Rusland har under det elendigste Påskud, der endnu har indledt en Krig, kastet sig over Finland.

Det forlyder nu, at da Frankrigs og Englands Sendebud i Moskva forhandlede om en Alliance med Rusland, stillede Stalin og Molotov Krav om frie Hænder overfor Finland og Østersøstaterne, det blev afslået; men så kom Ribbentrop og han gik på Hitlers vegne med på den værste.

Alle er, som rimeligt er, opfyldte af Medlidenhed med det ulykkelige Finland, medens ingen ynkes over Russerne, der vist døjer mere endnu end Finnerne, slet udrustede, klædte og ernærede som de er.

Aviserne meldte om, hvorledes Finnerne stadig mørbanke Russerne, der er glade over, de bliver tagne til fange og skildrer de forfærdelige Tilstande i deres Hjem.

Smukt at læse om de Skarer af begejstrede unge Mænd, der fra overalt i Europa strømmer til de finske Faner for at beskytte det heltemodige Finland mod russisk Despoti; Prins Valdemars Svigersøn, Prins René af Parma, er på Vej derop, han kom til København i går på Vej til Finland.

Så kom Hans, der var meget opfyldt af Verdensbegivenhederne, han mente, at Hore Belishas og Ribbentrops Træden i Baggrunden betød Udsigt til en Fredskongres, for de to var de ivrigste efter at der skulle blive virkelig Krig mellem Tyskland og England, og ikke det nuværende Spilfægteri.

Pænt Brev fra Thyra, der fortæller, at Svogeren Knud Juel nu også er draget mod Nord for at indtræde som Frivillig i den finske Hær; det er den anden af mine Slægtninge, der er ilet Finnerne til Hjælp; den anden er min Grandnevø, Erhard Frijs; Agnes Sønnesøn.

Jeg begynder at håbe på, at en Revolution i Rusland skal bringe en Afslutning på Krigen; det ulmer overalt i det store Rige, og Banditten Stalin er blevet urolig.

Om Aftenen havde jeg en Del Skriveri i Anledning af de finske Børns Anbringelse, der skal 100.000 her til Danmark. Lad os håbe at Systemet i Rusland er så råddent og Landet så overmodent til Revolution, at der ikke bliver noget af Finlands Erobring.

Talte med en Mand, der kom lige fra Berlin, de, der ikke har Rationeringskort, kan ikke få andet end Kartofler og Kartoffelvand.

Henrik meddelte mig, synlig betaget, at Tyskland havde erklæret Rusland Krig. Hvilken Situation. Skændsel for England, der for to År siden erklærede Tyskland Krig for at beskytte Polakkerne; nu beskytter Tyskland og Englands Protegé, Finland.

Kom et langt Stykke frem i Storkansleren, nød rigtig det Arbejde, ligesom de andre Dage. Medens jeg hvilede efter Spadsereturen, kom Karl Gustav for på Fru Betty Nansens Vegne, at takke for min Hjælp til Teatrets Drift.

Overlæge Borberg kom og så til mig, og jeg klagede min Nød til ham over Tvangstankerne. Det er en Sygdomsform, som er almindelig mellem hans Patienter; han gav mig nogle Piller, som skulle oplive og derved dulme Tvangstankerne.

Der var stor Opstandelse på Rådhuspladsen i Anledning af, at de mange, der har fået Ferie inden for det frivillige danske Korps i Rusland og som kommer hjem i dag.

På Tilbagevejen sad Sporvognen, som jeg var med, fast i Trængslen på Rådhustorvet, hvor der var Slagsmål mellem Kommunister og Medlemmer af Frikorpset Danmark.

Meget pinligt berørt af Tyskernes Nederlag ved Stalingrad. I Tyskland lægges der slet ikke Skjul på Nederlaget, der åbent omtales som en national Ulykke, samtidig med at man hævder, at Heltene fra Stalingrad have reddet Tyskland og Europas Fastland.

Læser med Skræk [med Skræk] den Tale, som Goebbels har holdt, Goebbels udtaler med rene Ord, at der er Fare for, at Bolsjevikkerne snart vil oversvømme Europa og tilintetgøre Civilisationen. Gud give Tyskerne Sejren.

Langt Besøg af Bartholdy, hans Besøg er jeg altid glad for, de giver mig Fred i Sindet, og jeg er glad ved at mærke, hvor nær vi står hinanden, og hvor meget vi betyder for hinanden.

Hellan Kolbye besøgte mig lige inden han skulle tilbage til Odense; fra mig skulle han hen at spise Frokost hos Svend Fridbergs Forældre og derefter være ene med den Elskede, lige til han skulle afsted på den i vor Tid så ubehagelige og besværlige Rejse til Odense.

Kehler bemærkede meget rigtigt, at Karl Gustav havde det som Blommen i et Æg.

Nød rigtig Haven og dens Blomster. De allierede trænge stærkt frem på Sicilien; Russerne er sikkert meget opbragte over, at dets Allierede ikke opfylde Stalins inderlige Ønske om, at de må angribe Balkanhalvøen.

Bartholdy besøgte mig; han var meget knuget om Ruslands skændige Behandling af Finland, der er tvunget til at idømme de Statsmænd, der, på hele det finske Folks Vegne, erklærede Rusland den anden finsk-russiske Krig, medens ingen tænker på at straffe Rusland for Krigserklæringen 1939.

Arbejdede på en Afhandling om Odense Teater, som jeg har lovet Poul Dreyer og Rungwald til Jubilæumsbogen.

Var til en smuk og gribende Forestilling i Det Ny Teater, hvor Kjeld Abells Silkeborg blev opført, hvor må Forfatteren være himmelvidt forskellig fra Faderen, min afdøde Ungdomsbekendt, den rolige og sindige Peter Abell.

Kom et langt Stykke frem i Storkansleren. Det ærgrer mig, som Folk skaber sig med deres forlorne Indignation over Franco.

Kehler talte om, at der var så mange Teaterfolk, som var Kommunister; Grunden, mente han, var den, at de pågældende mente, der i Rusland var en Klan, der levede højt, og at de in casu ville komme ind i den Klan.

Glæder mig meget til Erlings Besøg imorgen. Fru Andersen besøgte mig, hun var meget urolig for Svigersønnen, der endnu stadig er i russisk Krigsfangenskab, medens Datteren har måttet flytte ned til Eckernförde, for at varetage Munches store Fiskeimportforretning.