1. December 1944

”Otte Akkorder” i World Cinema.

Havde megen Glæde af den pragtfulde Film Otte Akkorder, der opføres i World Cinema, noget af det var så smukt, at jeg kom til at græde; det var især Scenen mellem Poul Reumert og Reichhardt. Sidstnævnte har ikke interesseret mig synderligt før, men jeg er nu klar over, at han er en fremragende Skuespiller. Ebbe Rode spillede en Alfons, og Pressen er enig om, at han i en forbavsende Grad illuderede, mon the gentlemen of the press og Ebbe Rode har gjort Studier i Marken? Erling Schroeder og Hans-Henrik Krause var som altid charmerende, underligt trist at se Krause og vide, at han er i Kløerne på Tyskerne. Besynderligt nok, men der gik ikke et eneste Ord tabt for mig; er det mon Hørelse, der er blevet så meget bedre, eller er det de akustiske Forhold? Henrik hentede mig.

Skuespilleren Hans-Henrik Krause (1918-2002) som ældre. Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.

Sted
Årti