Top

våbenskjoldFrits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947) var lensgreve på Tranekær og forfatter. Hele sit liv havde han en passioneret interesse for den danske og europæiske kultur- og teaterverden, og han havde ressourcerne til at forfølge disse interesser i hele Danmark og på rejser i Europa. Han førte en detaljeret dagbog, som gøres tilgængelig i uddrag her på denne platform.

Frits Ahlefeldt-Laurvig levede i en interessant periode af dansk kultur- og teaterhistorie med store forandringer. Han gennemlevede både Estrup-tiden, 1. og 2. Verdenskrig. Det betyder på den ene side, at han oplevede skuespillerne fra guldalderens Danmark på deres ældre dage i 1890’erne og de unge stjerner på teatret i 1930’erne og 1940’erne. På den anden side betyder det også, at han oplevede både at møde flere markante politiske personer og Danmark under besættelsen i 1940-1945. Dermed var der en stor spændvidde i de begivenheder, han var øjenvidne til. » Læs mere om projektet her

Under menupunktet Tidslinje kan du bladre og læse i hans dagbøger eller via tidslinjen vælge at læse inden for en afgrænset periode. » Læs i dagbøgerne her

Under menupunktet Søg kan du gennemføre en fritekstsøgning eller søge inden for emner, steder og årtier. » Søg i dagbøgerne her

Platformen bliver jævnligt opdateret.  Den er senest opdateret den 16. april 2024.

Teatergreven

Udvalgte dagbogsopslag

Fra Manuduktøren, hvor jeg ikke kunne et levende Ord, gik vi til Niels Juelsgade, hvor vi traf Onkel Preben og Sigismunda Schulin. Så kørte vi med Moder, Hans og Frøken Blumer hen til Nørre Farimagsgade for at de alle kunne hilse på Graaes.

Langt kærligt Brev fra Viggo, som jeg netop har tænkt så meget på i disse Dage. Han fortæller interessant om den smukke Stemning, der hersker i Paris, alle er beredte til at ofre Liv og Velfærd, der hersker Ro, Tillid og Tryghed.

Til Europas Forfærdelse er Hitler rykket ind i Prag og har erobret hele Bøhmen og Mähren. Nu er der intet mere sikkert.

Direktør Melsing var hos mig hele Eftermiddagen og meddelte mig sine Planer, han håbede at kunne leje Betty Nansen Teatret, og jeg lovede at give det samme årlige Tilskud, som jeg gav Odense Teater og senere Betty Nansen Teatret.