Top

våbenskjoldFrits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947) var lensgreve på Tranekær og forfatter. Hele sit liv havde han en passioneret interesse for den danske og europæiske kultur- og teaterverden, og han havde ressourcerne til at forfølge disse interesser i hele Danmark og på rejser i Europa. Han førte en detaljeret dagbog, som gøres tilgængelig i uddrag her på denne platform.

Frits Ahlefeldt-Laurvig levede i en interessant periode af dansk kultur- og teaterhistorie med store forandringer. Han gennemlevede både Estrup-tiden, 1. og 2. Verdenskrig. Det betyder på den ene side, at han oplevede skuespillerne fra guldalderens Danmark på deres ældre dage i 1890’erne og de unge stjerner på teatret i 1930’erne og 1940’erne. På den anden side betyder det også, at han oplevede både at møde flere markante politiske personer og Danmark under besættelsen i 1940-1945. Dermed var der en stor spændvidde i de begivenheder, han var øjenvidne til. » Læs mere om projektet her

Under menupunktet Tidslinje kan du bladre og læse i hans dagbøger eller via tidslinjen vælge at læse inden for en afgrænset periode. » Læs i dagbøgerne her

Under menupunktet Søg kan du gennemføre en fritekstsøgning eller søge inden for emner, steder og årtier. » Søg i dagbøgerne her

Platformen bliver jævnligt opdateret. Den er senest opdateret den 11. juli 2025.

Teatergreven

Udvalgte dagbogsopslag

Om Aftenen iførte jeg mig min Gallauniform og kørte op til Quirinalet. En sød Lakaj ligesom på Amalienborg åbnede Vogndørene. Hele Vejen op ad Trapperne stod de røde Lakajer i Rækker foran Gelænderet og stod ret ligesom Soldater.

Jeg var om aftenen henne at høre Lohengrin. Skønt jeg har hørt Opera i Gud ved hvor mange Byer Verden over har jeg dog ingen Tenor hørt, der kunne nå op imod Herold i Stemmecharme og dramatisk Begavelse.

Medens jeg gik og klædte mig på om Morgenen, kom Christian ind i Sovekammeret og meddelte mig ganske bestyrtet, at der blev telefoneret fra Tranekær, at Fader var blevet syg og om jeg ville komme øjeblikkelig.

Kørte så til Odense hvor jeg først var henne på Teatret hos Direktøren og havde en lang Samtale med ham, om Opførelsen af Røverne, også han var af den Mening, at Starck var den bedste af alle de Optrædende.