Teatergreven.
Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947) har i historien fået øgenavnet teatergreven. Han var lensgreve på Tranekær og forfatter. Som sådan tilhørte han den absolutte top af det danske samfund. Hele sit liv havde han en passioneret interesse for den danske og europæiske kultur- og teaterverden, og han havde ressourcerne til at forfølge disse interesser i hele Danmark (både i hovedstaden og i provinsen) og på rejser i Europa. Som en velhavende mand havde han en betydelig indflydelse inden for dansk teater, ikke mindst Københavns og Odenses teaterliv.
Frits Ahlefeldt-Laurvig levede i en interessant periode af dansk kultur- og teaterhistorie med store forandringer. Han gennemlevede både Estrup-tiden, 1. og 2. Verdenskrig. Det betyder på den ene side, at han oplevede skuespillerne fra guldalderens Danmark på deres ældre dage i 1890’erne og de unge stjerner som Mogens Wieth, Ebbe Rode og Bodil Kjer på teatret i 1930’erne og 1940’erne. På den anden side betyder det også, at han oplevede både flere møder med den franske kejserinde Eugénie (1826-1920) og tyskernes besættelse af Danmark i 1940-1945. Dermed var der en stor spændvidde i de begivenheder, han var øjenvidne til.