10. Oktober 1924

Lensafløsningen.

Jeg fik besørget meget Arbejde, var også i Lag med min nye Bog. Var længe henne hos Houmark, da B.T. gerne ville høre mine Udtalelser i Anledning af Justitsministerens Trusler om ministerielt Sagsanlæg imod mig, jeg udtalte mig med Fynd og og Klem. Houmark sagde, at Justitsminister Steincke var en ganske velvillig Mand, der så med Velvilje på de gamle Slægter og godt kunne forstå, at dens Medlemmer følte sig brøstholdne ved Majoratsloven, Steincke er vist på Bunden ikke Socialist. Var længe hos Tandlæge, men i morgen og overmorgen slipper jeg. Købte de tvende store Eugeniebilleder henne på Nørrevold. Da jeg kom hjem, sad den tiltalende og behagelige Admiralinde Bardenfleth hos Moder, Preben var der også.

Lensgreven og forfatteren Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947). Fotografi cirka 1910. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.

Sted
Årti