14. Januar 1916

Møde med Viggo Jarl.

Kl. 5 gik jeg hen på Paladshotellet for efter Aftale at mødes med Viggo, der var et Rykud og Rykind som i en Myretue, uniformerede Officerer, siden Sikringsstyrkens Indkaldelse ser man så mange Uniformer, også mange Udlændinge, Damernes Krinoliner fyldte meget. Viggo og jeg satte os under en Palme, der var nu kun ganske få derinde. Hans Kærlighed strømmede over til mig fra hvert Blik, hver Betoning, hvert Ord, han trykkede min Hånd under Bordet. Han havde med til mig en Ring, som han bad mig straks tage på, den skulle kun være en Souvenir, ingen Bånd, vi behøvede ingen Bånd, synlige Bånd, vi var bundne for hele Livet. Viggo talte indtrængende til mig om at bevare mit Helbred, særlig spise mere. Viggo lod mig forstå, at han havde tænkt at sælge sit Hus i Paris for at kunne ofre sig mere for mig. Jeg tror den Time, vi tilbragte sammen her var den skønneste jeg endnu har tilbragt med ham. Jeg fulgte ham til Ahlefeldtsgade. Da jeg kom hjem måtte jeg give min Glæde Luft ved at skrive til ham. Klædte mig om og spiste på Hotellet. I Det Ny Teater så jeg Selma Lagerlöfs smukke og fine Dunungen, noget ganske andet end de frivole Stykker, der går på de andre Teatre. Talte med Ejler Moltke og hans Kone, han var meget venlig. Talte også med de unge Niels Juel – underligt at se sine Samtidiges Sønner som voksne Mennesker.

Billedhuggeren Viggo Jarl (1879-1965) som ældre. Udateret fotografi. Privateje.

Årti