14. September 1925

Havde meget at skrive, mest Forretningsbreve, blandt andet skrev jeg til Gunnar, som altid i en venskabelig Tone, men jeg ruskede åndelig talt i ham, for han er noget for langsom og uenergisk. Aviserne melder, at Konferensråd Jørgensen er død, jeg har sjældent set så enstemmige Lovtaler over en Afdød, end ikke Politikken kan finde noget at rive ned. Selv er jeg glad ved at have kendt denne udmærkede Mand og at have set på nært Hold hvad han havde udrettet. Jørgensen var ganske uden Forfængelighed, han gjorde hvad han kunne for at leve så skjult som muligt, ubegribelig er det, at det så fuldstændigt kunne lykkes ham at holde sig Pressen fra Livet. Var ude i Rosenvænget for at høre lidt nærmere om Dødsfaldet og erfarede, at Viggo havde nået at se Faderen, inden Lungebetændelsen gjorde Ende på den gamle Mands Liv.