17. December 1941

Meget tidligt oppe og arbejde på Storkansleren, skønt jeg var dybt deprimeret. Var til den sædvanlige Hormonindsprøjtning hos Overlæge Rydberg, der som altid var særdeles godt underrettet. Han talte om det raseri, der havde grebet dem studerende Ungdom, den Dag da Erik Scavenius rejste til Berlin, man følte, at den såkaldte Antikominternsammenkomst var rettet mod England og ikke mod Rusland. Den Dag da Erik Scavenius kom hjem, steg han af i Roskilde og kørte i Automobil til København for ikke at blive forulempet; Dagen efter var der ikke en hel Rude i hans Hus. Rydgaard sagde, at de unge Studenter følte Skam over Danmarks Stilling og hævdede, at de heller ville have det som Norge; de skulle bare prøve det; de unge kaldte Munk en Forræder og bebrejdede de ældre, at de ikke havde slået ham ihjel! Rydgaard mente ikke, at vi gamle kunne se de Unge, lige i Øjnene, sådan som vi havde vanrøgtet Danmark; efter hans Mening var Faren fra Japan endnu større end den, der truede os fra Rusland, for de gule, Japanere og Kinesere ville, om det lykkedes Japanerne at banke Amerikanerne, vælte ind over Europa og tiltvinge sig al Handlen og Industrien.