18. Januar 1916

To Gange var den elskede Viggo i Telefonen for at høre om jeg ikke var ked af det på Grund af i går, han er mageløs hensynsfuld og god. Besøgte Komtesse Lerche og var så henne hos Frøken Jarfeldt at få Ansigtsmassage. Jeg aflagde Tante Louise et Besøg på Vejen ud til Viggo. Hun fortalte, at Frits Jarls Børn og lille Gustav Wedell var meget intime, Jarl havde tænkt på at tage Ebba Wedell i Huset, da han blev skilt fra sin første Kone, men Gustav havde sat sig imod det, da han var bange for at Sladderen så skulle få travlt med at de skulle giftes. Viggo sad oppe på sit Værelse, havde Hovedpine og var uoplagt. Vi fulgtes hen til Hotel Dagmar for at spise sammen der, på Grund af sin Hovedpine brød Viggo tidlig op, at Afskeden faldt ham svær, kunne jeg nok mærke, selvom han ikke vil vise sine Følelser. Tilsidst sagde han, at han ikke havde været overfor mig som han skulle og sagde derpå rørt: ”Jeg kan kun sige en Ting. Tak for al din Godhed og Kærlighed imod mig”. Nedbøjet og forknyt gav jeg mig til at pakke min Kuffert. Jeg tænkte over hvad jeg havde fået ud af mit Samvær med Viggo denne gang, vi elsker hinanden, og jeg øjner ikke hvad der skal komme ud af det hele, Planer kan man jo ikke lægge med Viggo og Udsigt til Fred og Harmoni i vort Forhold er der vist næppe.