18. Marts 1916

Sad i Ro om Formiddagen og læste i Prosper Mérimées Breve. Efter Frokost tog jeg et Automobil og kørte ud til Rosenvængets anden Tværvej 39A og ringede på udenfor Viggos Atelier, jeg er det eneste Menneske, han har givet Lov til at komme ind og se på hans Arbejde. Viggo kom selv og lukkede op, ganske oversprøjtet af Ler, med den grå uldvest på, som han bærer på det Fotografi ovre fra Løndal, jeg har på min Væg hjemme. Jeg blev helt rørt over den Glæde han viste over at se mig. Jeg takkede ham fordi jeg havde fået Lov til at komme i Atelieret, dertil svarede han kærligt: ”Ja hvis Du ikke måtte komme herind, ved jeg virkelig ikke, hvem der skulle have Lov til det.” Han var glad ved Aftenen i går: ”Du var så sød imod mig,” mærkeligt at Viggo havde lagt Mærke til det samme som jeg, at Faderens Udtryk fik et Præg af lysende Venlighed hver gang han henvendte sig til ham. Viggo havde straks imorges været hos sin Moder henne på Lysinstituttet for at fortælle hende om Selskabet i går, på alle hans Udtalelser kunne jeg mærke, at hans Moder er mig meget venligt sindet. Palladius-Statuen er mægtig og harmonisk på en Gang. Da jeg kyssede hans Hånd ved Afskeden, sagde han på sin stille, kærlige Måde: ”Det må Du ikke, Frits.” Da jeg kom tilbage til Kronprinsessegade havde jeg en Konference med Frøken Ellen Beck angående Koncertmartineen på Torsdag. Satte mig tilrette henne på Bristol og drak noget Fløde og Kakao, var så henne hos Komtesse Lerche. Til Middag kom Onkel Isse, der spillede Bridge med os.