18. Oktober 1944

Karl Gustav kom op til mig, avec de tous ses ner[f]s, i Anledning af at en Odenseskuespiller, der er i København i disse Dage, havde fortalt ham om de Rygter, Arne Ole David havde udspredt. Jeg søgte at berolige min Søn og få ham fra at foretage noget uoverlagt og uforsigtigt; jeg rådede ham til at tale med Kehler, før han foretog sig noget i Sagen; Karl Gustav sagde, at Eyvind Johan-Svendsen ikke havde været fuld i Mandags, det var Nerverne, som svigtede; i går var der absolut ikke noget i Vejen; Karl Gustav havde meget ondt af Fru Inge Hvid-Møller, hvis Mand, Hans-Henrik Krause, var blevet sendt til en Koncentrationslejr i Tyskland, uden at den stakkels Kone anede Grunden; det må være drøjt under disse Forhold at skulle spille Komedie hver Aften.