19. Januar 1943

Karl Gustav var her om Eftermiddagen; han var så eksalteret og ude af Ligevægt, at jeg blev uhyggelig ved det. Hans sygelige Forfængelighed bevirkede, at da jeg på hans Forespørgsel om hvorledes jeg syntes om hans Spil i Kærligheden tåler alt svarede: ”dårligt”, kom han til at ryste på Hænderne og for op og ned i Stuen. Det er en farlig Vej at være Skuespiller, min Søn er sygeligt forfængelig, og hans Fantasi løber tit ganske løbsk med ham; nu hader han Fru Nansen som han tidligere har beundret; han beundrer til en Afveksling Direktør Melsing, som ikke er nogen værdig Genstand for Beundring. Noget står vist hans nuværende Tilstand i Forbindelse med Separationen fra Konen. Når et Blad roser ham, er Bladet udmærket, roser det ham ikke, duer Bladet ikke, sådan gør han også med Mennesker, deraf kommer hans stadig skiftende Venskaber; det gør mig alt sammen meget ondt.