20. Januar 1945

Hverdagen i København.

Smukt brev fra Erling Schroeder, ledsaget af hans Fotografi som Hamlet med en venlig Tilegnelse, bragte Billedet hen til Kleis for at få det indrammet. Opløb på Hjørnet af Frederiksholms Kanal og Vesterbrogade rykkede tysk Militær frem og besatte Hjørnet med fældede Geværer, formodentlig en Razzia; skønt Situationen formodentlig var farlig, kunne Folk ikke styre deres Nysgerrighed, men blev stående for at se, hvad der ville foregå; jeg skyndte mig videre. Da jeg havde siddet lidt hos Karl Gustav, kom Ditlev, Åse, Søsteren og Veninden Fru Zinck, hvilket synligt opmuntrede min Søn; de fire Sangklokker snakkede i Munden på hinanden, så jeg forstod ikke meget af, hvad der blev sagt, men jeg gik næppe tabt af meget; Fru Zinck fortalte mig, at det var hende, der havde skaffet Karl Gustav Husholdersken, der meget glædede sig til at gøre det hyggeligt for ham.

Skuespilleren og teaterdirektøren Erling Schroeder (1904-1989). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Sted
Årti