Kejserinde Dagmars flugt fra Rusland.
»Se dette opslag i Tidslinjen
Preben fortalte om Kejserinde Dagmars Lidelseshistorie, som han har hørt af den høje Dames egen Mund, hun betragter ham åbenbart som en virkelig Ven, nå, Preben har også gjort meget for hende. Under Krigen sagde Kejserinden til Nikolaus den anden, at det blev nødvendigt at distancere Rasputin, på sin Indblanding fik hun et ubehageligt afvisende Svar af Kejseren, skarpest i Formen af hendes Svigerdatter, der var komplet i Rasputins Vold, efter det ville Dagmar ikke blive længere i Hovedstaden men rejste til Kiev. Da Kerensky havde afsat Nikolaus rejste Kejserinden nordpå for at tage Afsked med sin Søn, inden denne blev sendt til Sibirien, hun var den eneste af Familien, der ved den Lejlighed kom i Berøring med den ulykkelige Monark. Da Lenin og Trotzky havde tilrevet sig Magten, følte Kejserinde Dagmar Jorden brænde under sine Fødder, hun drog mod Syd og slog sig ned på Krim; kort efter erobrede Bolsjevikkerne Krim, men ingen gjorde Enkekejserinden noget, medens man myrdede de af Zarfamiliens Medlemmer, man ellers kunn få fat på, således blev Storfyrstinde Sergius kastet levende i en Mineskakt, hvor hun enten døde af Sult eller straks brækkede Halsen. Om disse Udyr har haft en vis Respekt for Kejserinden er ikke godt at vide. Hun led Mangel af alt, en Tid lang led hun Sult, indtil hendes Landsmand Krebs med Fare for sit eget Liv bragte hende Levnedsmidler. Efter Freden i Brest-Litovsk tilbød Tyskerne at skaffe hende velbeholden gennem Tyskland til Danmark, men hun svarede deres Udsending at hun hellere ville slås ihjel end reddes af Tyskerne. Så erobrede de hvide Tropper under Wrangel og Denikin Krim og endelig sendte den engelske Regering et Krigsskib til Sevastopol for at redde Kejserinden. Admiral Seymour, der førte Skibet, fortalte senere Preben om det Mod, Kejserinden havde vist: De hvide og de røde Tropper sloges endnu med hinanden, Kejserinden stod på Kajen, medens Kuglerne susede hende om Ørerne, og ville ikke gå ombord før alle hendes Omgivelser var reddede. Seymour sagde til Preben at han havde aldrig truffet en Mand, der til den Grad var en Mand som Kejserinde Dagmar.
