21. Januar 1917

Christian havde fyret lidt for stærkt inde i Sovekammeret, og jeg behøvede blot at gå fra dette ind i den koldere Stue ved Siden af for straks at blive forkølet. Var til overmåde behagelig Middag hos de rare Juels på Hverringe. Allerede Turen derhen i den åbne Vogn under den klare Frosthimmel var behagelig. Ved Bordet sad jeg mellem Fru Wall og Ellen, der havde Arkivar Wad til Bords. Ellen hager sig til Håbet om vor Generhvervelse af Sønderjylland trods Krigens hele ulykkelige Gang og trods de seneste Begivenheder i Rusland, hvor Revolutionen lurer. Betegnende for Tilstandene er det, at Rasputin er blevet myrdet hos Kejserens egen Svoger med dennes Billigelse. Rasputin, der var uvidende som en Zulukaffer og liderlig som en Hankat, regerede indtil forleden hele Rusland og var på Nippet til at slutte Separatfred med Tyskland. En Munk af laveste Art, Søn af en Småbonde, var det lykkedes ved Okkultisme at få Magt over Kejserinden og dermed over hendes karaktersvage og viljeløse Mand, det var Rasputin.