21. Marts 1916

Jeg gik straks efter Te ud i Rosenvænget og ringede på i No 32, gav den svenske Pige Brevet til Viggo, jeg havde selv kun skrevet ganske sagligt og indlagt Moders Indbydelse til på Torsdag samt det smukke Brev fra Houmark. Et Par Skridt ud mod Østerbro mødte jeg tilfældig Viggo, der kom fra Ridning, i dag var han en hel anden end igår, venlig og venligt bekymret, han er jo til det yderste følsom overfor selv de svageste Nuancer hos de Mennesker han er sammen med, derfor sagde han: ”Hvad var der i Vejen med Dig i går, jeg var ikke glad ved Dig, Du var så deprimeret?” Jeg brummede lidt i Skægget, men ville intet sige, jeg vil gennemføre hvad jeg har foresat mig, ikke at falde ham til Byrde med mine Bekymringer, men hans Deltagelse gjorde mig godt og beroligede mig. Jeg kom tidsnok til at spadsere med Faderen. Med Moderen gik jeg efter Frokost, var træt som en Klud og måtte udstrække mig på min Sofa inden jeg gik hen til Haffner i Finansministeriet. Han ventede hver Dag Mathildes Nedkomst. Viggo kom til Middag, Forældrene synes begge udmærket godt om ham, han var underlig banal og usikker i sin Tale og gjorde en underlig Figur. Viggo, Moder og jeg kørte i Automobil hen til Det Kongelige Teater og så et dårligt Stykke af Poul Levin Tårnet. Viggo er kommet til at holde meget af Moder, det mærker man på det varmt ærbødige Blik, hvormed han ser på hende og det lyse Smil, hvormed han møder hende. Jeg havde selvfølgelig ikke noget ud af ham og var skuffet over, at han ikke foreslog et Møde i morgen.